onsdag den 9. maj 2018

Mussel-malet...


Faste læsere ved, at det her er en krea-blog.  Derfor er det også ironisk, at bloggens absolut mest læste indlæg er et surt opstød, som jeg skrev, da jeg fik Royal Copenhagen's advokater på nakken for at lade min kreativitet inspirere af det smukke mussel-malede porcelæn.  

De hævder, at ha' eneret på mønstret.  Men det har de altså ikke -- det kan du også læse om her.  Der er ingen tvivl om at særligt det blå porcelæn er attraktivt og inspirerer -- se f.eks. plastservicet fra Medusa :-)

Faktisk er det sådan, at man i Norge også har en kendt gammel porcelænsfabrik, Porsgrund, som maler mussel-malet porcelæn.  

Her hedder stellet "Bogstad strå".  På deres hjemmeside kan man læse: "Bogstad Strå er vårt eldste servise, og ble lansert sammen med Bogstad Hvitt i 1887. Dekoren håndmales av Astrid og Anita, og er Porsgrunds Porselænsfabrik sin variant av det “evigvarende” mønsteret fra 1700-tallet".

Da jeg tidligere på året løb over et ophørsudsalg i Oslo, opdagede jeg, at Porsgrund sågar har en udgave af Mussel Mega i både blå og sort, og som i deres udgave hedder "Maxistrå blå" og "Maxistrå sort".





Hvis det endelig skulle være, så ville jeg personligt mene, at Royal Copenhagen's advokater har mere at komme efter her.  

Men bevares, det skal jeg ikke blande mig i.  

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...