søndag den 12. december 2021

Papirklip med julesnemænd...


I dag hvor det er 3. søndag i advent har jeg fået papirklip med julesnemænd af Louise.  Jeg elsker julepynt og særligt papirklip, så jeg er selvsagt meget tilfreds med dagens advenstgave.

De har fået plads på skabet i stuen.  

Men jeg vil ikke udelukke, at snemændenes fremtidige juleliv bliver på mit kontor på universitetet.  Der pynter nogle cyklende nisser, som min mor har klippet i parpir til mig.  Dem fik jeg tilbage i 1995.  Det var dengang hvor jeg lige var blevet ansat som forskningsassistent, og kort tid efter startede som ph.d.-studerende.  De er siden blevet fundet frem hvert år til jul, og har hængt på forskellige kontorer i København og Aalborg, og nu i Oslo.  Men sådan 25+ år gør noget ved klippet julepynt, og derfor er det på tide med en udskiftning.

Hvis du er blevet inspireret af Louises julesnemænd, så finder du skabelonerne her.  

Ha' en god 3. søndag i advent!

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...