søndag den 8. november 2015

Vel hjemme og med garn i hænderne igen...


Så er vi vel hjemme fra en skøn, skøn ferie i Rom, hvor vejret i den grad viste sig fra sin flotte side.  Vi har i dagtimerne nydt 21-24 grader.  Det var et dejligt gensyn med Rom og byens historiske og storslåede rammer -- og selvfølgelig gode spiseoplevelser :-)

Og siden vi bor ved Piazza Della Rotonda, er vi hver dag en hurtig tur i Pantheon-kirken.

Vanen tro vindueshoppede jeg hos Papi, og nød de fantasifulde smykker.  

Det er begrænset, hvad vi har købt denne gang.  Men en enkelt lille ugle i papir kom med hjem.  Den viser jeg senere på ugen, for jeg har planer om, at bruge den som skabelon, så jeg selv kan lave flere.

Som altid er det også dejligt at komme hjem, og her nyder jeg især, at hækle på den nye plaid.

Jeg har slået masker op, så plaiden bliver 145 cm bred, og den tager form i denne faste farvekombination:


/Bella

2 kommentarer:

  1. Hold fast det er et lækkert tæppe du har gang i. Virkelig flot og lækker farvesammensætning :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...