fredag den 24. februar 2017

Babytæppet er blevet færdigt...


Jeg gav den lige en skalle og fik babytæppet færdigt og vasket, så min bror kunne få det med hjem til den kommende mor :-)

Det er blevet ret fint, hæklet på nål 3 med v-masker i CottonWool fra Garnudsalg i min egen free-style-farvekombination.   Tæppet måler 90 cm i bredden og 66 cm i højden.



I lighed med dåbsgavebabytæppet så hæklede jeg igen en kant af tre rækker stangmasker, efter først at have hæklet fastmasker hele vejlen rundt, for at ha' noget at hækle stangmasker i.  Men denne gang lavede jeg en ny type hjørne bestående af to stangmasker og en dobbelt stangmaske i een og samme maske efterfulgt af en dobbelt stangmaske og to stangmasker i næste maske.  Tippet har jeg fra Iben Erica -- lige her.

Det er blevet nogle fine hjørner, synes jeg, så det er ikke sidste gang :-)



Nu vil jeg sætte et par parallelle hækleprojekter i søen: påskekyllinger og tørklæder -- lidt for enhver smag :-)

God weekend!

/Bella

6 kommentarer:

  1. Du er bare for vild! Endnu et tæppe. Nr. 16? ;) Det er virkelig blevet pænt og jeg er vild med kanterne. Dem tror jeg at jeg vil huske på til en gang jeg bliver færdig med mit. God weekend, Bella :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er sjældent -- alt for sjældent, at jeg bliver kaldt vild! :-)
      Malin, nu har du fået mig til at tælle efter :-) Og på slump er jeg nået frem til, at jeg har hæklet fire store tæpper samt 9 babytæpper. Det er tæpper som alle er blevet færdige. Så er der dem jeg starter på, og af en eller grund ikke er tilfredse med, og derfor trevler op igen ;-)
      Ja, husk denne type kant og hjørner, for det er meget pænt :-)
      Kan du også ha' en god weekend, Malin :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Mange tak! Og en fornøjelse af lave, omend en smule hektisk til sidst :-)

      Slet
  3. Det er blevet lækkert. Jeg kan godt lidt du er ikke har valgt lyserød, men alligevel har formået at signalere "pigefarver".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin! :-) Ja, enig, det behøver ikke at være så Barbie-agtigt :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...