mandag den 25. september 2017

Lampe over spisebordet...


Nu er der kommet lampe over spisebordet.  Endelig!  Og det er godt med noget lys, for det er på 6. uge at der er plast for vinduerne pga. af facaderenovering.  Det er altså lang tid.  Specielt nu hvor dagene er blevet mærkbart kortere.  

For lidt over 6 uger siden satte håndværkerne plast for vinduet i soveværelset.  2½ dag senere tog de det ned igen, og satte herefter plast op for stue- og køkkenvinduerne.  Det tog jeg dengang ret pænt, med tanke på hvor hurtigt det var væk fra soveværelsesvinduet 😏 

Lampen har været klar længe.  Men først skulle bordet lige kommet.  Så skulle jeg finde ud af, hvor jeg ville ha' det stående.  Dernæst om jeg kunne vænne mig til bordets overraskende høje højde.  Og nej, den højde kunne jeg ikke vænne mig til, så den anden aften tog min bror og jeg en rask beslutning og savede 3 cm af -- af hvert ben! 😉  

Og med placering og bordhøjde på plads kom lampen op, og jeg fik lys over land.  Så meget lys, at jeg er klar til at strenge en perlekæde op 😃 

/Bella 

Ps.
Stuen ser lidt spartansk ud på billedet.  Men til venstre for bordet er et par reoler med låger, som man kan fornemme her:


Sådan her ser der ud i køkkenet ved spisepladsen ved vinduet, hvor der ellers er en fantastisk udsigt ud over Vulkan og Grünerløkka,  når vinduet ikke er dækket til med plast:


4 kommentarer:

  1. Så fint du har fået det!
    Det var da heldig, at bordet så har træben og ikke stålben...
    Jeg kan godt forstå, du er træt af udsigten fra spisepladsen i køkkenet. Den indespærrethed må være trættende (oven i alt det andet)
    Hvorfor er det, at der er plastik over vinduerne?
    Det beskytter jo ikke glasset, hvis uheldet er ude.
    Er det for at håndværkerne ikke kigger ind?
    Eller du kigger på dem...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Susanne! :-)
      Ja, her er efterhånden ved at være ret fint :-) Men det er en charmernede og hyggelig, lille lejlighed. Vores køkken-alrumme hjemme er 48 m2, og lejligheden kan med sine 52 m2 nærmest være i vores køkken-alrum -- det er tankevækkende :-) Når det er sagt, så udnyttes den sparsomme plads i lejlighed virkelig godt, og der er rigig meget skabs- og opbevaringsplads, så den føles ikke (så) trang.
      Jeg ved faktsik ikke hvad jeg havde gjort, hvis bordet havde haft stålben -- men min bror som er god for kreative løsninger, ville nok have foreslået at vi borerede huller i gulvet med passende dybde, som bordbenene kunne stå i :-)
      Facaderenoveringen består bl.a. i at pudsen bankes/bores af. Da facaden skulle pudses op påny, blev vinduerne dækket af fordi det svinede, og efterfølgende har de vandet facaden, hvilket også har været et værre svineri. Men det som er sket nu, tror jeg, er, at byggeprojektet er blevet forsinket, og at de derfor lader plasten sidde for at spare tid på at først fjerne den, for senere at bruge tid på at dække af igen, når faceden (forhåbentlig) snart skal males. Men hvad ved jeg? -- jeg sidder jo bare inde bag plasten og kukkelurer :-) :-)

      Slet
  2. Du har fået det så fint, det må være dejligt at være ved at være på plads. Men jeg kan godt forstå du glæder dig til at få det plastik af!!! Og det bliver spændende at en dag se hvad der er på den anden side af vinduet ;) Knus fra Aalborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Malin! :-)
      Jeg mangler at hænge billeder op og at få lidt flere planter -- luften er utrolig tør, så jeg har brug for flere planter til at hjælpe med indeklimaet. Billederne ved jeg endnu ikke, hvor jeg skal hænge. Jeg har heller ikke helt styr på hvordan jeg skal hænge dem op, for jeg må ikke bare slå et søm i væggen. Billederne skal hænge fra den liste, man godt kan fornemme højt oppe på væggen. Men du har fuldstændig ret, det er dejligt at være ved at være helt på plads :-)
      Udsigten er fin! Lige uden for vinduet er et stort træ og et stort græsområde. Her udover liggen ejendommen højt og nedenfor bakken ligger området Grünerløkka og Vulkan. Men et er at vide at det ligger der, noget andet bliver af kunne kigge ud og se det :-) Det bliver skønt! :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...