søndag den 13. januar 2013

Mariannes hækle-workshop...



... sikke et tilbud, som Marianne (med bloggen DIY – se her hvordan) er kommet med.  At lave hækleworkshop for venstrehåndede. 

Gid Marianne havde fået den idé i oktober.  For i oktober fik jeg selv den ide, at jeg ville hækle et babytæppe til min kommende niece (min søster havde termin den 13. december). 
Jeg holdt en hæklenål for første gang lørdag den 27. oktober, på kreativ-messen i Fredericia, ved en workshop på en af standene.  Men det var på ingen måde let, for jeg er venstrehåndet, og det var den hækleinstruerende dame ikke.  Efter en lille times hækleri, havde jeg hæklet en meget stram, meget lille, fedtet og filtet, uens firkant.  Men jeg havde trods alt fået mod på det. 
Herefter fulgte mange, mange hækleprøver, søgen på Internettet efter hjælp, indkøb at hæklebøger mv.  Det var dog stadig meget svært, for jeg kunne ikke finde ud af, at spejlvende instruktionerne til venstrehånd.  Ganske som Marianne beskriver.  Så til sidst gav jeg op, eller rettere overgav mig, og tog hæklenålen i højre hånd!  Men jeg ville egentlig hellere have lært, at hækle med venstre hånd.

Min hækledebut er dette lyserøde babytæppe.  Jeg nåede ikke terminen den 13. december, da tæppet også skulle vaskes, så ”lille-pigen” fik tæppet i julegave.

Her bliver tæppet til:


Her er slutproduktet:






Mål: 100 x 75 cm (uden tungekant). 

Jeg håber, at Marianne får stor succes med workshoppen -- god fornøjelse herfra! :-) 

Kærligst
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...