onsdag den 12. oktober 2016

Små nissehuer -- altså bittesmå nissehuer...


Da jeg sendte de seneste perlekæder retur til min mor, puttede jeg også en hækleopskrift på små nissehuer med i pakken.   

Nissehueopskriften er ikke min, men Maja og Annis, som er pigerne bag bloggen Kreamania.  

Nu håber jeg, at min mor synes, at sådan et småtteri-projekt er lige det hun har allermest lyst til at lave :-)  Jeg har prøvet.  Men jeg kan ikke finde ud af det.  Det er alt for småt til mig.  Måske jeg hækler for stramt?  Under alle omstændigheder er min mor meget bedre :-)

Måske du husker vinterpigerne, som jeg lavede til min mor sidste år?  Jeg har nemlig flere at de små træbrikker, og de kan jo sagtens pynte til jul med en lille hue på :-)

I pakken har jeg også vedlagt et print af Lisette og Strikkefårets opskrifthæklede nisser på række.  Det er også en slet skjult opfordring til min mor :-)

Nu vil tiden vise, om min mor bider på :-)

/Bella    

6 kommentarer:

  1. Håber det bedste for dig. Min mor ville ikke ane hvilke vej hæklenår eller strikkepinde skal vende

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Min mor plejer at være frisk på en udfordring :-)

      Slet
  2. Ej, jeg har faktisk en drøm om sådan en lillebitte hue til min Budha-figur. Ved ikke om det er alt for blasfemisk. Men det kunne lige give juleriet et ekstra pift.... De er mega-søde, de huer, så fint arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er nemlig mega-søde -- håber også, at min mor synes det :-)
      Lav endelig en til din budha-figur. Jeg tror ikke at det vil blive betragtet som blasfemisk -- i hvert fald ikke af mig :-) Og i dag hvor den Thailandske konge er død, og der tales om landesorg i et år, så tror jeg, at det er Ok at tage alle midler i brug for at peppe stemningen lidt op :-)

      Slet
  3. Åh hvor er de søde - sådan noget småtterier gad jeg også godt at kunne!
    Men det rækker hverken tålmodighed eller evner til-:)
    Godt du har din mor!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er da ikke til at stå for :-) Ja, min mor er min redning (igen).

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...