lørdag den 26. november 2022

Kreative glimt fra Rom...

 

Vi er vel hjemme fra den årlige tur til Rom.  Lad mig derfor dele et par kreative glimt fra ugen der gik.

Jeg følger designer Tina Søndergaard på Instagram (@tina.sondergaard.rome), og det var derfor oplagt at besøge hendes butik som ligger på Via del Boschetto nr. 1.  Det er i den ældre bydel tæt ved Colosseum, hvor der er flere kreative forretninger med mode, design og indretning.  Besøget i Tinas butik var inspirerende i sig selv. 

På vej til Tinas butik kom vi forbi en anden butik, der havde lukket den dag, men som var pyntet med origami-traner og -sommerfugle.  

 

Tranerne prydede hele gitterfacaden og sommerfuglene sad i espaliet der indrammede butikken.  Det var jeg selvfølgelig stor fan af 😊

 

Et andet kreativ indslag fandt vi hos den Franske Boghandel i Rom...
 
om 
...som havde pyntet deres lampekupler med bogsidefolderier.

Ret fint!

...og som man kan se har jeg det første florlette tørklædesjal af Ditte Larsen på😊

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...