mandag den 30. december 2019

De karrygule babytæpper...


De karrygule babytæpper er begge blevet færdige.  Enderne blev hæftet og tæpperne vasket, og de blev lagt til tørre på bordet i bryggerset.  Der lå de og hyggede lørdag den 21. december, mens vi hyggede os hos Anders' forældre, som havde inviteret til overdådig julefrokost.

Søndag den 22. december pakkede vi bilen med gaver og babytæpper, og satte kurs mod mine forældre, hvor vi fejrede jul, og hvor babytæpperne blev givet videre til de vordende forældre :-)


Tæpperne er ikke helt lige store.  Det ene måler 61 x 61 cm og vejer 232 g.  Det andet måler 61 x 67 cm og vejer 262 g.

Jeg har strikket i dobbeltgarn af Olines bomuldsgarn (8/4) fra Garnudsalg i farven mørk karry.  Jeg har strikket på pind 4,5 og jeg slog 107 masker op.

Jeg har fulgt Cecilies opskrift fra bloggen "hvad bier tænker".

Opskriften er nem, og Cecilies beskrivelse og forklaring er god, så opskriften kan anbefales!!

Men garnet har jeg ikke været imponeret over.  Det fnuller, og jeg oplevede at samtlige garnnøgler havde ender der var bundet sammen.  Det var irriterende.  

Men det skal ikke ødelægge oplevelsen af det flotte slutresultat: to søde karrygule babytæpper i reliefstrik :-)

/Bella

2 kommentarer:

  1. Et rigtigt flot mønster/tæppe og en skøn gave at modtage, når der er en lille på vej😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila! Og hertil kommer at jeg har en forkærlighed for babytæpper :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...