torsdag den 26. februar 2015

Babytæppe til Anne Irene...


Jeg har sat gang i endnu et pigebabytæppe, for forrige søndag blev en anden af mine kolleger far til en lille pige, som skal hedde Anne Irene.  

Det passer mig helt forrygende, for så kan jeg bruge de rester, jeg har fra tæppet til Lili :-)

Det vil derfor sige, at dette tæppe også hækles i Blackhill CottonWool fra Garnudssalg.  Og igen er opskriften den gratis klodshans-opskrift.  Denne gang holder jeg den skifergrå farve ude, og bruger kun de seks pige-farver -- for at se hvad jeg mener, så kig evt. her.  

Jeg vil hækle efter samme princip, som jeg hæklede det store tæppe i Kauni-garn, nemlig ved at lade mellem-farven blive til bundfarve i den efterfølgende stribe.  Jeg planlægger følgende kombination af striber:
  • Bund: Rosenknop
  • Mellem: Prinsesse toben
  • Bund: Prinsesse toben
  • Mellem: Abrikosen
  • Bund: Abrikosen
  • Mellem: Slikkepind
  • Bund: Slikkepind
  • Mellem: Græskar
  • Bund: Græskar
  • Mellem: Konkylie
  • Bund: Konkylie
  • Mellem: Rosenknop

Hver stribe består af seks rækker bundfarve.  Hele serien køres igennem 2 gange.  Det vil betyde en slut-højde på tæppet på ca. 72 cm og hertil kommer et par cm ensfarvet kant -- dvs. ca. 76 cm i højden.  Bredden på tæppet er pt. 81 cm og vil med kant ende på ca. 85 cm.  

Jeg tror, at det bliver rigtig godt :-)

Kh.
Bella 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...