Perlekæde til min ph.d.-studerende...

 

Jeg syede fornylig en perlekæde til min ph.d.-studerende som venter sig.  Anledningen var at der blev holdt babyshower for hende og babyen. 

Min oprindelige plan var at have babytæppet færdigt, så det kunne være min gave.  Men så skulle jeg turbo-strikke dag og nat, og det er ikke hygge-strik for mig.

Jeg fandt i stedet perler frem og designede denne ungdommelige og uformelle perlekæde i en skøn blanding af forskellige ferskvandsperler.

Perlekæden er også babyvenlig ved at have magnetlås, og kan derfor tåle at blive hevet i.  Den er i tillæg hurtig at tage på, hvis moren skal hurtigt ud af døren.

Perlekæden måler 43,5 cm inklusiv lås.  Den er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, og har knude mellem hver perle.  Dog, som sædvanlig, dobbelte knuder mellem de tre perler på hver side af låsen.

/Bella

Mine favoritperlekæder for tiden...

 

Hvis man spørger Lene, vil hun sige, at jeg altid har hvide runde perler på.  Det har jeg også tit, men ikke hele tiden.

Det her er de perlekæder jeg går mest med lige for tiden.

Ikke overraskende er min nye perlekæde med keshiperler blandt favoritterne.  

Den lange multifarvede perlekæde med de store kartoffelperler, som jeg syede i april sidste år da vi skulle til min svogers 50 års fødselsdag, er også ofte om halsen på mig.  Efter festen brugte jeg den et par gange, og det var det.  Men dette forår har jeg virkelig taget den i brug.  På billedet ligger den med stjernelås, men jeg bruger næsten altid den aflange Lynggaard-blondelås til denne kæde.

Min trutti-futti-perlekæde med store runde forskellig-farvede ferskvandsperler har jeg også på mindst en gang om ugen.  Den ligger meget smukt i åbningen på en skjorte, og så overrasker den med farverne.  Til den bruger stort jeg set altid Lynggard-blomsterlåsen, alternativt stjernelåsen, og en sjælden gang en af mine mindre kuglelåse.

Den lange perlekæde med grå-grønne ferskvandsperler er jeg særligt glad for sammen strik -- uldstrik i vinterhalvåret, og nu er det let hørstrik.  Jeg har også en "lillesøster" til denne perlekæde, hvor jeg sandt må sige, at den går jeg stort set aldrig med.  Den burde jeg lave om til noget andet.

Men man skal aldrig sige aldrig, for den sidste perlerkæde har haft en meget lang pause på ca. 14 år, hvor jeg ikke har brugt den.  I den periode har jeg flere gange tænkt, at jeg kunne klippe den op og bruge perlerne til noget andet.  Men dette forår har jeg haft den på igen og igen.  Jeg må også korrigere, for der er ikke tale om en, men to lange ens perlekæder, som jeg bruger enten lagt dobbelt som snokæde eller to lange kæder der bæres løst sammen.  

Jeg har aldrig vist dem på bloggen før, for jeg syede dem længe inden jeg startede på bloggen.  De fortjener egentlig et selvstændigt blogindlæg.  

Begge kæder er monteret med dupsko og jeg låser lukker dem gerne med henholdsvis lille kugle-blondelås og lille guld-kuglelås (smilet) fra Lynggaard.  Når jeg har dem på sammen som snokæde samler jeg dem i tillæg med en kædeforkorter i sølv.

/Bella

Uro med hulsten og Dannebrog...

 

Da vi kom hjem fra Rom sidste år i november, var begge uroer faldet ned — både den med hulsten og drivtømmer som min mor havde lavet, og den med flag og hulsten som jeg havde lavet.  

Men vi var for udmattede af corona til at gøre andet end at tage dem ind.  

For nylig fandt jeg dem frem, og jeg har bundet min mors uro op påny og tilføjede dannebrogsflaget.

Med andre ord en ny sommer-kombi af sidste års to fine uroer med hulsten, drivtømmer og flag.

/Bella

Babytæppe...

 

Jeg er gået i gang med babytæppet, og er endt med at gentage en gammel kending, nemlig opskriften på relieftæppe fra den tidligere blog "Hvad bier tænker".

Jeg har i lighed med tidligere slået 107 masker op, strikker i dobbelt garn, og denne gang på pind 4.  

Garnet, som er Cottonwool fra Garnudsalg, er virkelig lækkert at strikke med.

Det var min plan, at babytæppet skulle baseres på en af opskrifterne fra Ditte Larsens seneste strikkebog "Marie Krøyer på pindende", fordi jeg gerne ville strikke efter diagram.

Jeg prøvede opskrifterne af, og jeg kan anbefale diagramstrik, det er super-nemt, man gør bare hvad der står, og diagrammet læses som man strikker.

Jeg fik ikke rigtig taget billeder, men jeg har et enkelt med en strikkefejl, som ikke just underbygger min påstand om, at det er nemt at strikke efter diagram.  Men det er det altså!

Jeg syntes dog ikke at opskrifterne med hulmønstre var egnede til babytæppe og derfor blev det opskriften med reliefmønstret.

/Bella

Status på Novice-cardiganen...

Novice-cardiganen tager form.

Jeg er gået i gang med det ene ærme, mens at maskerne til det andet ærme hviler på en rest garn.

Jeg tog mig en fridag den dag, hvor der var kroning af kong Charles og dronning Camilla på TV, og jeg strikkede mens at jeg så med. 

Dvs. nærmest non-stop strik fra kl. 10:00-16:00, og det er noget der batter.

Det hjælper også, at jeg strikker på pind 4,5. 

Jeg er allerede i gang med at tænke over hvad det næste strikkeprojekt skal være, for jeg mangler reelt kun ærmer og stolper.

Jeg overvejer f.eks. denne bluse, Vivienne, med bådudskæring fra Filcolana.  Ganske som at Skylark også kunne være en mulighed.

/Bella

Perlekæde med keshi-perler...

 

Sidst jeg var i Oslo, syede jeg perlekæden med keshi-ferskvandsperler, som lynhurtigt er blevet en ny favorit.

Den passer til alt.  Den er uformel i sit udtryk, og den har en vidunderlig lustre. 

Sidstnævnte gør også at den spejler de farver den bæres sammen med.  Se f.eks. billedet nedenfor.

Se hvordan sølvlåsen toner perlerne, og se hvordan dagslyset giver en anden glød.

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde med knude mellem hver perle og montreret med dupsko.

/Bella

Maman i Slottsparken...

Her er et tilbageblik til den sidste søndag i april, hvor Kristine og jeg gik i Slottsparken i Oslo for at se Louise Bourgeois gigantiske edderkop under åben himmel.

Det var storslået.

Hele sommeren frem til august kan man opleve denne berømte store edderkoppeskulptur.

Herefter vil den fortsætte sin verdensturne og tage ophold et nyt sted i verdenen.

Det var en kølig dag, men intet imod hvor koldt det havde været hele ugen forinden.  Tirsdag den 25. april stod vi op til sne og slud.  Og hver morgen hele den uge var piv-kold.

Derfor nød vi, at solen endelig skinnede, og efter en tur i parken gik vi i Litteraturhuset og drak kaffe/te udenfor i forhaven, dog godt pakket ind.

/Bella

Stensøjler med keramik-mellemled...

 

Vi nød Kristi Himmelfartsdag i haven, for vejret var vidunderligt.  

Mens Anders rensede tagrender og tjekkede og ordnede terrassens havekrukker, lavede jeg et par stensøjler af hulsten og keramik-mellemled toppet med fugle, som nu pynter i bedet med græsser.

De har været længe undervejs.  For det var tilbage i 2021 at jeg købte keramik-mellemleddene hos Elsebeth fra Lille Holskov Keramik.  

Måske du husker, hvordan en lille saml-selv-keramik-skulptur, som min mor fik i fødselsdagsgave, var inspirationskilden? 

Det var egentlig min plan at opgradere stensøjlerne ved hoveddøren, men de står så fint, at jeg ikke nænner at skille dem ad.  Så det blev til to søjler i haven.  

Jeg har sten og mellemled til en tredje søjle, men jeg havde kun to metalstænger.  Måske en tredje stensøjle kommer til, hvis jeg får købt en metalstang mere.

Metalstængerne er fra XL Byg og er 6 mm tykke, og stærke nok til at holde stenene.  Stængerne er banket ca. 20 cm ned i jorden og store hulsten danner basen.  

/Bella

Tulipaner og gæstemissen...

 

Jeg er hjemme og er blevet forkælet med smukke tulipaner fra min svigermors have.

Og sådan kunne den fortælling ende, men der er mere at sige.  Billedet er en smule iscenesat, for helt så pænt og ryddeligt er her ikke.

Jeg sidder nemlig i køkkenet og læser eksamensopgaver, og hele spisebordet flyder med opgaver og pensumlitteratur.

Grunden til at jeg sidder i køkkenet og ikke på arbejdsværelset er, at gæstemissen ligger og sover inde i stuen.  Ham holder jeg lidt øje med.

Billederne er fra i onsdags.  Men de kunne lige så godt være fra i går eller i dag.  For hver dag siden jeg kom hjem, er gæstemissen kommet hver morgen, og har sovet her hele dagen.  

I går og i dag har han dog ligget i køkkenet hos mig.

Han elsker selskab.  Så han bliver nok glad, når han opdager at min eksterne censor kommer på besøg om lidt, og at snakken vil gå livligt de kommende par timer.

/Bella

Færdigt Sophie scarf...

Jeg er bagefter med at få vist Sophie scarf frem.  Sådan er det når jobbet tager al ens fritid.

Det første er færdigt for længst, og nr. 2 og 3 i en kombi af alpaca og silkmohair nærmer sig også deres afslutning. 

Det er velegnet rejse-bil-strik, for det fylder ikke meget, og kræver heller ikke den store koncentration.

Tørklædet her, som er på vej til vask, måler 120 cm fra spids til spids og vejer 56 g.

Jeg synes, at farvespillet er flot, og det er dejligt at ha' på, men der var øjeblikke mens jeg strikkede det, hvor jeg havde oplevelsen af at garnet var syntetisk og plastik-agtigt og gjorde modstand på strikkepindene.  

Det bryder jeg mig ikke om.

De andre tørklæde er helt anden positiv strikkeoplevelse.

Nu får vi se hvor mange flere tørklæder jeg strikker, for selvom at det er nem rejsestrik, så synes også at det er lidt kedeligt at strikke.  Men siden det også er oplagt som TV-strik, kan det være at det bliver den slags strik jeg veksler mellem. 

Som sagt, vi får se. 

/Bella