Engle fra Lübeck — en idé til julepynt...

Her kommer en idé til julepynt, en slags edition de luxe af engle med sokker i fil de fer (ståltråd), som jeg lavede for nogle år siden i adventsgave.

Da var jeg inspireret af disse englene fra Maas Natur (c):

I sommer så jeg tilsvarende engle i et butiksvindue i Lübeck, men i en luksusudgave med kjole og hår.  De er også ret flotte.  

Kjolen er klippet i et stykke papir med åbning foroven til hovedet, og netop trukket over hovedet og foldet ned på hver sin side af kroppen (se det øverste billede).

Der var også søde ballerina-engle, som er enkle at lave.  Find en skabelon på nettet, f.eks. her hos The Crafty Tipster: http://www.thecraftytipster.com/snowflake-ballerinas, og tilføj vinger og kjole.

 

/Bella 

En uge med Idefix...

 

Jeg har passet Idefix (naboens kat).  Han er nem at passe, for han passer sig selv.

Det kan også være, at det er ham der passer på os?  Vi har i hvert fald haft ham siddende som vagthundskat flere aftener.

 

Han kommer gerne og hilser på.  

Han foretrækker at døren står helt åben, så han bare kan gå ind.

Hvis det ikke er tilfældet, sætter han sig og venter ved døren, mens han miaver for at fortælle at han er her, og gerne vil ind. 

 Han er blevet kælet inde...

og ude... 

 ...og som katte er flest, er han helt sin egen.

Her har jeg f.eks. lige givet ham frisk, koldt vand i hans skål indenfor, som han ikke rørte.  Hvorefter han gik ud og drak af vandpytten i indkørslen 😹

 /Bella

Smuk krans af troldegrene...

 

Denne idé kan jeg ikke tage æren for.  Men jeg kan dele den.

Det er min nabo, der har bundet denne store og ualmindelig flotte krans af troldegrene.

Hun har samlet kransen med ståltråd 3-4 steder. 

Hvis du har en troldehassel der skal studses, eller kender nogen der har, kan du bruge grenene til en krans, som passer fint til efteråret, og er flot med sit lette udtryk.

/Bella

Nøglering med flettet læderstrop...

 

Mit sæt Oslo-nøgler er blevet opgraderet med en flettet læderstrop.  Det var et hurtigt projekt, der opstod som et akut behov for en strop til at fange nøglerne i tasken.

Nu er det problem løst.  

/Bella 

Cardigan af kæmpestore hæklede bedstemorfirkanter...

 

Inspiration findes her og der og alle vegne, og nogle gange mindst når man venter det.  

Som forleden da jeg var på vej til boghandlen på Markveien i Oslo, og to piger krydsede vejen, og jeg kom til at gå bag dem.  

Den ene havde denne fantastiske cardigan på hæklet af kæmpestore bedstemorfirkanter.

Den er da sjov.

Jeg har sågar fundet garnkit med opskrift på nettet, hvis det sku' være.  

Jeg ved ikke om det er nødvendigt med en opskrift.  

Du skal hækle 12 firkanter (4 til forstykke, 4 til ryg, og 2 til hvert ærme).  Opskriften angiver tre størrelser, firkanter der er 25x25 cm, 29x29 cm eller 33x33 cm.  

Så er den idé givet videre.

/Bella

Perlekæde til Birgit...

Birgit forsvarer sit ph.d.-projekt i dag.  Hun er en af de bedste studerende jeg selv har undervist på kandidatuddannelsen, så i dag er en dag der kalder på kæmpe fejring.

Jeg har ikke været hendes ph.d.-vejleder, det har derimod Gerd, som jeg syede perlekæden med de hvide runde perler til. 

Jeg har dog haft fornøjelsen af Birgits selskab på instituttet de sidste 3-4 år, mens hun har skrevet ph.d.  Det har været en fornøjelse at følge hende og hendes udvikling.

Nu er det tid til at sige farvel, selvom at jeg gerne havde set, at vi havde beholdt hende hos os.  

Men der er ansættelsesstop, og i den virkelighed har vi ikke mulighed for at holde på talenterne.  Desværre.

Men tilbage til denne glædelig dag med fejring af Birgit og hendes ph.d.-forsvar. 

 

 

Jeg har syet en perlekæde til hende af hvide dråbeformede ferskvandsperler der er topborede, og som derfor fører sig frem med rebelsk charme og lægger sig om halsen som en let blonde.  

Den er meget smuk på.  

Jeg håber, at hun bliver glad.

Perlekæden er syet på almindelig perlertråd med knude mellem hver perle og monteret med kuglehægtelås i sølv.  Perlekæden måler 45 cm. inkl. lås. 

/Bella 

Det årlige kunsthåndværksmarked i Oslo...

I sidste weekend besøgte jeg det årlige kunsthåndværksmarked i Oslo.  Det var flot og velassorteret som altid, og vejret var også med arrangørerne.

Der er altid mange gengangere blandt udstillerne, og som regel også nogle nye udstillere.  Sidste år var keramikeren Beate Lund Kristiansen ny for mig, og det samme gjaldt glaspusteren Ellen V. Larsson.  Men i bund og grund handlede det vist bare om, at de havde fået ny stadepladser på markedet, som gjorde at jeg fik øje på dem.

Måske du husker at jeg sidste år købte kunstklodser hos Beate?  Små mini-ikoner, til min mor, som hun fik til sin fødselsdag og i julegave?  Det var egentlig min plan at forkæle hende med et par stykker mere.  Men jeg tror ikke, at ikke at min mor blev helt så glad for dem, som jeg havde forventet, for hun har aldrig hængt dem op.

I år stod Beate og Ellen på de samme pladser som sidste år, og det var et glædeligt gensyn.

Det var en fornøjelse og inspirerende at se Beates store udvalg af kunstklodser, hvor hun denne gang havde fundet de meget farverige frem.

Men særligt Ellens stand så jeg frem til et gensyn med.  Hun havde sidste år små hængende "glasballoner" til stiklinger, som jeg har tænkt på mange gange siden.  

Jeg købte ikke nogen sidste år, fordi jeg syntes at de var for små, og fordi vandglas og vaser fungerer fint for mig, når jeg laver stiklinger.  

Men når jeg ikke har kunne glemme dem, er det fordi, at de ville være flotte at have hængende i forskellige farver uanset om de er i brug eller ej.

Ellen har også arbejdet videre med stiklingeballonkonceptet, og ballonerne er nu blevet noget større -- og dyrere.  En stiklingeballon koster nu 700 norske kroner (ca. 440 kr).  

Siden jeg så for mig, hvordan 2 - 3 - 4 stykker kunne hænge sammen, eller parvis, så jeg også for mig, hvordan pengene ville flyve ud af min pung.  Jeg holdt pungen lukket.  Jeg holder mig (indtil videre) til vandglas og vaser til min stiklingeproduktion.

Ellers var der alt hvad hjertet kan begærer af smukt keramik, glaskunst, smykker og tekstiler.

En ny udstiller på markedet i år var Stine fra HappyKnit, som er norsk, men dansk gift og har base i Nykøbing Sj.  

Jeg slutter af med et billede fra hendes stand, hvor det er Stine i den gule strikcardigan der hjælper en kunde.

/Bella

En klassisk perlekæde til en kollega med vintage-retrostil...

 

Jeg har en kollega som klæder sig gennemført i 50’er-vintage-retrostil, og som det vil passe til med en klassisk hvid perlekæde uanset om hun har sløjfeskjorte og bukser med vidde på eller cardigan og kjole med sus i skørtet.

Jeg har derfor syet en perlekæde til hende med hvide, runde ferskvandsperler og en hægtelås i sølv sat i en ægte perle.  

Fint og enkelt.

Perlekæden måler 46 cm inkl. lås, og er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.

/Bella

Plain Yoke Blouse af Lene Holme Samsøe…

 

Jeg er tilbage fra Oslo, og semestret er skudt i gang.  Det har været nogle vildt hektiske uger, men også gode uger.  I modsætning til i DK, hvor man på landets universiteter har studiestart 1. september, startede vi den 12. august.

På strikkefronten er det blå Nova scarf for længst blevet færdigt, og jeg har i mellemtiden slået op til Plain Yoke Blouse af Lene Holme Samsøe.  

Jeg strikker i det majsgule Blackhill Softwool-garn fra Garnudsalg.  Ikke at jeg får strikket ret meget.  Jeg er så træt om aftenen, at jeg nærmest bare sidder med strikketøjet i hænderne.  Det er også ok.

Nu er jeg som sagt hjemme, og klar til at passe Idefix fra på søndag og en uge frem.  Resten af arbejdsugen bliver god, jeg skal ha' et nyt kursus til foråret, og jeg skal derfor læse og sammensætte pensum -- det er altid interessant.

/Bella 

Idefix…

 

Jeg passede vores nabokat, Idefix, i sommerferien, og nu skal jeg snart passe ham igen.

Det glæder jeg mig til.  Det er hyggeligt.

Han er nem at passe.  Han er sjældent hjemme når jeg kommer ind til ham, til gengæld kigger han forbi flere gange om dagen.

Nogle gange ignorerer han os totalt, når han spadserer forbi på terrassen.  Andre gange vil han virkelig gerne ha’ selskab, og kommer ind hvis terrassedøren er åben.  Hvis ikke døren er åben sætter han sig, og venter på at vi ser ham og lukker ham ind.

Når han kommer ind, er det helt sikkert fordi han vil kæles og ha’ selskab.  Og selvfølgelig tjekke, at vi ikke har ladet andre katte flytte ind.

Han bliver tit liggende ved ens stol, når vi er færdige med at kæle.

Det er hyggeligt, så ligger han og spinder, mens han laver air cookies (som på billedet øverst), ellers han ligger med en pote på ens sko.

Sidst jeg passede ham fik jeg lækkert garn som tak for hjælpen — en meget flot garn-souvenir fra Island, alpaca-garn med silke. Tre nøgler, som jeg tænker over, hvad jeg bedst kan bruge dette luksusgarn til.  Et sjal, måske?

Jeg må huske at sige til hans mor, at jeg ikke behøver “betaling”.  Det er ingen ulejlighed at kigge ind et par gange om dagen og sørge for at han har mad og vand, særligt når jeg alligevel er hjemme.  Det mangler da bare.

/Bella