Jeg har syet denne perlekæde om i weekenden. Den trængte til ny tråd. Den var blevet slap og flere af knuderne mellem perlerne var nussede. Det er der en grund til, for det er min ubestridte mest brugte perlekæde. Jeg har den på mindet én gang om ugen, og ofte flere gange.
Det var egentlig kusines Dorthes perlekæder der mindede mig om, og at jeg også selv havde en perlekæde (og sikkert flere) der trængte til at blive syet om.
Denne perlekæde syede jeg til mig selv lige da jeg var startet i Oslo, men fik aldrig vist den frem, før jeg til mig egen store forargelse opdagede at den havde en “Ketty”. Det til trods, gik der mange måneder før jeg tog tilløb til at sy perlekæden om, og så kom corona, og perlekæden strandede utilsigtet i Oslo. Der gik derfor rigtig lang tid før perlekæden blev syet om og “Ketty” blev fikset.
Nu trængte den så igen, denne gang pga. af brug. Omsyningen var også en anledning til at få tørret alle perlerne grundigt af med en blød klud vredet hårdt op i rent, varmt vand. Nu stråler perlerne igen i al deres glans.
I lørdags strenge jeg perlekæden op, og i søndags syede jeg den.
Denne gang syede jeg den på tyk perletråd slået af fire tråde, fordi det var erfaringen jeg gjorde, da jeg syede Susannes perlekæde med runde perler. Men den afsluttede knude er en smule større end jeg synes om.
Måske jeg syer den om igen, og det enten på en tyndere tråd, eller hvor jeg igen anvender tyk tråd og utraditionelt flytter den afsluttende knude længere ind midt på kæden. På den måde får jeg knuden væk fra låsen, fordi som du kan se på sidste billede nedenfor, er kæden monteret med dupsko og lukkes med smykkelås som bæres foran.
Vi får se, hvad jeg ender med at gøre, måske jeg også vænner mig til den afsluttende knude.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar