onsdag den 28. marts 2018

Så pynter påskeharerne...


Nu er påskeharerne kommet op at hænge :-)


I mit hoved havde jeg forestillet mig, at de skulle hænge på de store troldegrene, som jeg fik i adventsgave af Anders forrige år (og grin evt. med her☺), sammen med Louises hæklede påskeæg.  

Men Anders har vist gemt grenene forsvarligt af veje.  Jeg fandt disse i stedet, så sådan bliver det i år.  Og jeg må finde plads til Louises æg et andet sted :-)



Louises påskekyllinger i henholdsvis glas og beton skal også frem, men først skal krukken ved hoveddøren lige ordnes -- den er ret forsømt, så den skal gøres præsentabel :-)

Det skal være mit første påskeprojekt :-) 

/Bella

tirsdag den 27. marts 2018

Påske-buket...


Endnu engang forkæler Susanne mig med blomster!

Hun siger tak for tørklædet.  Jeg er glad for at hun kan li' tørklædet  :-)

Jeg synes det er ren luksus, at modtage sådan en smuk buket blomster.  En rigtig påskebuket :-)

Jeg er også imponeret over leveringen og kassen, og hvor omhyggeligt og skånsom buketten pakket ind. 



Som du kan se er jeg hjemme fra Oslo, og jeg glæder mig til påskeferien.  

I dagene op til påske arbejder jeg hjemme, hvilket i sig selv er en luksus :-)  Og som nu forskønnes af den smukke buket, som jeg flytter med mig rundt i huset alt afhængig af hvor jeg er :-)


/Bella

fredag den 23. marts 2018

Påskepynt-inspirations-potpourri...




Påsken nærmer sig :-)

Jeg skal hjem og holde påskeferie, og ikke mindst hænge påskeharene på grene.  

Det er vist også alt jeg får lavet af påskepynt i år, men jeg har masser fra tidligere, som jeg kan finde frem :-)

...og som måske kan være til inspiration for dig?

Jeg har tidligere klippet og klistret påskekyllinger med ståltrådsfødder -- ret søde og super-enkle at lave :-)  Dem kan du lade dig inspirere af her.



Man kan også hækle påskekyllinger -- det gjorde jeg sidste år :-) 

Man hækler bare en aflang strimmel!  Altså ret nemt! :-)




Lige som at man også kan klippe andre udgaver af påskeharer -- dem her klippede jeg for nogle år siden.  De er også super-nemme :-)



Og måske cirkel-fuglene er endnu nemmere?  De kan sagtens bruges som påskepynt også .-)

Dem kan du læse mere om her og her

Ha' en dejlig påske!

/Bella

torsdag den 22. marts 2018

Al stillads er væk...


Jeg har tidligere nævnt, at lejligheden her i Oslo har været dækket af stillads.  For mine vinduers vedkommende er det nu slut :-)

Udsigten på det første billede er fra soveværelset med kig mod Grünerløkka.

Billedet nedenfor er fra stueen, hvor jeg omvendt heller ikke længere har kattevenner der kigger forbi, hvilket var meget hyggeligt :-)


Og i køkkenet nyder jeg udsigten uden den hyppigt anvendte stilladstrappe lige udenfor vinduet.


/Bella

tirsdag den 20. marts 2018

Det huer mig...


Livet i Oslo har skabt et behov, jeg ellers ikke har haft i mange år, nemlig behovet for en hue :-)

Da jeg var hjemme i julen, lånte jeg en skøn, rød hue af min mor.  En hun har strikket, og hvor der også hører et hals-rør-tørklæde til, som jeg for længst har tiltusket mig :-)

Denne weekend var mine forældre på besøg i Oslo, og med sig havde min mor et udvalg af huer og andet godt til øre og pande :-)


Alle til mig -- alle hjemmestrikkede!

Så jeg nu har jeg en kollektion af huer at vælge i mellem, og jeg vil blive overrasket, hvis der ikke med tiden kommer flere til :-)

Alt dette på en dag med plus-grader i Oslo, og hvor dag og nat er lige lange, og dagene fremover kun bliver længere :-) 

/Bella

fredag den 16. marts 2018

Bella på tur...


Jeg har været i New York den seneste uges tid.  Til konference.  Dvs. konferencen var på Rutgers University i New Brunswick en halv times tid i tog fra Manhatten.  Så selvfølgelig skulle Manhatten besøges :-)

Stor, larmende og hektisk by, og tæt pakket med folk!


Jeg var bl.a. i stormagasinet Macy's...


...som havde pyntet et par af vinduerne med store origami-fugle... 


Jeg må hjem og ta' hul på mine tapetbøger, som jeg endnu ikke har nænnet at anvende.

Det blev også til et smut i Central Park, som man for alvor forstår er et åndehul midt i dette inferno af en by.


Og selvfølgelig også et par perlebutikker, når jeg nu var på de kanter :-)

Men sandt skal siges, udvalget og sammenhæng mellem pris og kvalitet skuffede, så jeg blev hverken fristet (synderligt) eller gjorde ekstraodinære gode kup.




Jeg købte en streng med chunky, røde koralperler (som jeg vil lave armbånd af) og en streng med bitte-små top-borede dråbeperler i en lysere, varm peacock-farve.  Her udover lidt sølv-oxyderede perlestave og et par sølv-oxyderede karabinehagelåse.  

Intet sindsoprivende -- mere en slags basis-køb -- som jeg kunne ha' købt hvor som helst :-)

Men for folk med interesse i jade, så havde den sidste butik et imponerende udvalg.
   
/Bella

torsdag den 8. marts 2018

Klipper påskeharer...


Det er snart påske, og en oplagt anledning til at klippe papir :-)

Jeg søgte efter inspiration på nettet, men fandt ikke rigtig det jeg ledte efter, så jeg endte med at tegne min egen påskehareskabelon, som jeg nu klipper påskeharer efter.  

I den færdige udgave skal der laves hul til øjne, snude og ophæng med huldimseren, og så vil jeg tegne knurhår.


Jeg kan allerede sig for mig, hvordan de skal pynte på bordet i entreen :-)

/Bella

søndag den 4. marts 2018

Kreativ fridag...


Jeg forærede mig selv en fridag i går :-)  Og hvilken fridag :-)

En hvirvelvind af inspiration til hæklede babytæpper, og flere hækleprøver, stjernestrimmelfolderi af den mere spektakulære slags og dog ret enkel, samt nye ideer til smykker som sendte mig på nettet på jagt efter mulige materialer.  

Så beder jeg ikke om mere :-)  Ren overskuds-dag!  Jeg har ladet energi, og er klar til dagens arbejde -- en artikel skal skrives færdig. 

Det gode ved en ny arbejdsplads, er nye kolleger :-)  Og blandt mine nye kolleger er der en kollega der venter sig :-) :-)

Hæ, ingen her i Oslo kender til min forkærlighed for at hækle babytæpper, men det gør de selvfølgelig snart :-)  

/Bella

Ps. Stjernen består af seks halve julestjerner -- de klassiske, flettede julestjerner -- som er sat sammen :-)

lørdag den 3. marts 2018

Brain yoga...


De lange arbejdsdage betyder, at aftenhækling er brain yoga for mig :-)

Jeg vil hævde, at jeg mentalt overlever pga. aftenhækling.  Da jeg afsluttede tørklædet til Susanne, havde jeg derfor akut behov for et nyt hækleprojekt, som jeg kan hvile, aflaste og forkæle mit trætte hoved med om aftenen.  

Den nemme løsning er endnu et tæppe :-)

(Ja, jeg ved det godt, hvad skal jeg med alle de tæpper :-)  Men det er en hel anden snak :-)) 

Det nye hækleprojekt er igen i granny stripe -- dog en hel ny farveskala, inspireret af dette pudebetræk, som giver mulighed for at bruge flere Blackhill Højlandsuld-garnrester :-)

Dog er det råhvide garn nyt -- farven hedder "sydesalt".


/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...