lørdag den 28. januar 2017

Perlebakken -- før og efter...


I mit hoved vrimler det med gode idéer til perlekæder, som jeg har lyst til at sy 😄  Men min perlebakke er et stort syndigt rod, og på ingen måde motiverende.  


Sådan har den set ud siden december, hvor jeg syede Maxima-perlekæden, som jeg viste for nylig.  Nej, det passer faktisk ikke.  Sådan her har den gradvist udviklet sig til at se ud i løbet af efteråret.

Jeg er ellers et udpræget ordensmenneske, og perlebakken ser også kun sådan her ud, fordi ... og her var jeg ved at skrive, at jeg "har haft for travlt" og "gang i for mange forskellige projekter samtidig".  Men sandheden er, at bakken ser sådan her ud, fordi jeg ikke løbende har ryddet op efter mig, og har lagt tingene på plads, når jeg har brugt dem.

...efter kærlig opmærksomhed, ser perlebakken nu sådan ud:

😀😄

Jeg har ikke bare tømt bakken og tørret den af, og bragt orden i den.  Alle de ting der flød i bakken, og som hørte til andre steder er kommet på plads, og opgivede perlekæder er klippet op og trådet om på ny tråd. 

Nu er jeg klar til at gå i gang med mine nye perlekædeprojekter 😄

Imens kan jeg tænke over, om og hvordan jeg kan genanvende Lenes øreringe, hvor den ene er gået i stykker, så hun kan bruge dem igen på en eller anden måde.


/Bella

5 kommentarer:

  1. Det er altid dejligt at få ryddet op. Det giver en masse ny energi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret. Men jeg brugte en hel dag, som jeg egentlig havde forestillet mig skulle have været brugt på perlesyning. Men jeg kan kun takke mig selv. Og sandt skal siges, det var også hyggeligt at rydde op, og resultatet er meget tilfredsstillende :-)

      Slet
  2. Dejligt med system i det kreative.
    hvis Lene går med tørklæde, kunne du lave en broche.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt når der er styr på tingene, og kreativiteten kan blomstre :-)
      Broche, det var da en god idé -- det forslag vil jeg vende med Lene :-)
      Mange tak, Anette!

      Slet
    2. Var så lidt, glad for den kunne bruges

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...