Formentlig det sidste florlette tørklædesjal...

 

Jeg er ved at gøre klar til en tur til Oslo, og med i tasken skal mit aktuelle strikkeprojekt, som er endnu et florlet tørklædesjal af Ditte Larsen.  

Jeg tænker, at det bliver det sidste, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

Du skal heller ikke snydes for et aftenbillede fra i går aftes, hvor jeg fik Louises fine hæklede gardere på grene.  

De hænger sammen laserskårne træophæng fra Karoline Kvist, som jeg købte, da jeg tidligere på måneden var med Lene på Nordkrafts julemarked, Neu.marked, i Aalborg.

/Bella

Hæklede gardere som julepynt...

 

Min svigerinde, Louise, har igen i år forkælet mig med adventskalender, og i går fik jeg disse søde hæklede gardere.  De er lige til at hænge på et par grene og lyse lidt op i denne mørke tid -- fine og endnu ikke for julede.

De har også en fin størrelse, de er ca. 9 cm høje og 2,5 cm i diameter.  

Hvis du har lyst til at lave nogle lignende, så findes der en opskrift her hos Eva.  (Som muligvis er den Louise har anvendt?)

Nu hvor regnen er stoppet, må jeg ud at finde nogle grene i dag, så de kan komme op at hænge. 

Og hvis du tænker, om jeg har lavet adventskalender i år, må jeg skuffe.  Så meget desto mere grund til at glæde sig over Louises kalendergaver :-)

/Bella 

Øreringe til Louise...

 

Mit "smykkeværksted" har haft åbent, og jeg har lavet øreringe i lange baner til henholdsvis Louise, Sille og Betina.  

I dag viser jeg Louises nye øreringevedhæng.  Louise er min svigerinde, hun er til guld og hun er smykke-modig, hvis der eller er noget der hedder det.

Det første sæt vedhæng består af rosa koralsplinter og små hvide, runde ferskvandsperler sat på 8 karat forgyldte perlestave.  

Koral og perler -- det bliver simpelthen ikke mere moderne lige nu, hvor perler og koral har en central plads i smykkemodebilledet.

Det næste par er inspireret af Anello-øreringene fra Dulong Fine Jewellery.  

Inspirationskilden bliver tydeligere i Silles og Betinas udgave af øreringene, hvor jeg har brugt runde perler.  Til Louises par har jeg brugt hvide flade, firkantede og diagonalt-borede ferskvandsperler, som har en løs ring liggende på toppen og samtidig hænger i en tilsvarende snoet guldring.

Det sidste par øreringevedhæng overrasker med deres multifunktionalitet, dvs. de mange forskellige måder de kan bæres på.

Helt enkelt består parret af forgyldte kæder med emaljeindsætninger og med en ønsken i hver ende af kæden, hvor der i den ene ene er påsat et lille vedhæng med rund, hvid ferskvandsperle.  Kæden måler 6 cm.

De kan som sagt bæres på mange forskellige måder.  De kan f.eks. anvendes som vist på billedet ved at hænge i ørebøjler eller creoler -- enten med perlen øverst eller med ferskvandsperlen nederst.  

De kan bæres som par eller enkeltvis.  Ganske som de kan bæres i samme øreflip, hvis man har flere huller -- sådan som Louise har.  

Herudover kan de sættes på ørestikker.  Enten på forsiden af øreflippen eller bagpå øreflippen.  Igen, de kan bæres som par eller enkeltvis på denne måde, hvor kæderne hænger ned.

De kan også anvendes ved at kæden sættes både foran og bagved øreflippen, og hænger som en bue under øreflippen i stil med disse Dulong-øreringe.

Til sidst, så kan de også anvendes ved at de kæder to huller i samme øre sammen i lighed med disse øreringe fra Carré.  De kan sættes på forsiden eller bagsiden af øreflippen, eller på hver sin side, dvs. på forsiden i et hul og på bagsiden i det andet hul.  

Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. 

/Bella

Pimpede refleksbrikker...

 

Det er blevet reflekstid, og jeg har også fundet min frem.  Min sidder normalt på min taske hele året, for jeg synes at den er så fin!  Men refleksen har været pillet af tasken, fordi tasken har været til reparation hos LV, hvor den har fået nye pipings.

Jeg har købt min refleks hos Trine i det tidligere Kunstkolonialen i Lillesand.  Nu er butikken blevet til en netbutik, som selvfølgelig fortsat forhandler refleksen.  

Den første vinter i Oslo havde refleksen endnu ikke fået fast plads på tasken, og der skete det at jeg mistede den et par gange, og jeg måtte tilbage og lede efter den.  Heldigvis fandt jeg den begge gange.

Jagten på min tabte refleks, skærpede mit syn for andre tabte refleksbrikker, som jeg løbende har samlet op.  Hvilket er blevet til denne samling af refleksbrikker:

Inspireret af min fine refleks har jeg pimpet de andre, og opdateret dem med perler og nye snore.  

Man kan ikke ha' for mange refleksbrikker, og så kan man jo også altid forære til nogen der mangler :-)

Min egen refleks har fundet sin faste plads på tasken, og en god idé om pimpede refleksbrikker er givet videre.  

God fornøjelse!

/Bella

Ditte Larsen-huen i reliefstrik...

Huen er blevet færdig.  Men, men, men...

Jeg er en strikke-spasser, og kan åbenbart ikke tælle til syv.  

I hvertfald kom jeg til at lukke af et "bånd" for tidligt, og huen er derfor blevet lidt kort i pullen.  Det er jeg træt af.  Men min nabo har taget imod huen med glæde.  Så den er ikke spildt.

Opskriften er nem og enkel, og huen har været et hyggeligt projekt, så jeg tror, at jeg ganske enkelt strikker mig en ny, og husker at tælle til syv.

/Bella

Klodshans-babytæppet...

 

Babytæppet i Blackkhill højlandsuld fra Garnudsalg er for længst blevet færdigt, og er også blevet vasket og blokket.  

Denne gang har jeg holdt tæppet helt enkelt, og ikke hæklet en afsluttende kant rundt om tæppet.  Det klæder også tæppet.

Men jeg kender ikke til nogen babyer, som kan forkæles med et babytæppe.  Men før eller siden sker det, og jeg kan overdrage babytæppet. 

Tæppet er som nævnt hæklet i Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg, efter den gratis opskrift Klodshans også fra Garnudsalg.  Jeg har hæklet på nål 3. 

Tæppet måler 61 cm x 75 cm, og vejer efter vask 134 g. 

/Bella

Efteråret i Oslo...

 

Jeg var spændt på at se hvordan efteråret havde sat sine spor i Oslo, og hvor mange blade der var på træerne udenfor mit køkkenvindue.  Og ærligt talt det er ikke mange.

Sådan ser der nu.

Sammenlignet med billedet nedenfor, som er fra 4 uger siden, ser man tydeligt at efteråret er fremskredent.  

Man mærker det også på vejret.  Her er køligt om morgnen.  Der er 3 grader varmt (koldt!), når jeg går på arbejde.  

Alle de huer og halstørklæder er ikke forgæves 😊

/Bella

Nyt strik i Oslo...

 

Jeg er ved at gøre klar til en tur til Oslo, og i Oslo venter dette strikkeprojekt.  En cape, skulderponcho, mini-poncho -- kært barn, mange navne.

Sidst jeg var i Oslo havde jeg Klodshans-babytæppet med som hækleprojekt, men det viste sig hurtigt, at det ville jeg nå at afslutte inden hjemrejsen, og jeg måtte derfor finde på et andet projekt.

Det blev en mini-poncho, for sådan en mangler jeg i Oslo.  Garnet havde jeg liggende, og det var bare at sætte i gang.

Nu hvor jeg er på vej til Oslo, er jeg også spændt på hvor langt fremme efteråret er, og hvor gyldent der er uden for køkkenvinduerne.  

/Bella

Helenes perlekæder...

Selvom at Helene som udgangspunkt ønskede sig perlearmbånd, blev det også til et par perlehalskæder.  

Det er også svært, ikke at blive fristet, når først alle perlerne kommer frem.  Jeg er selv blevet fristet af nogle lilla ferskvandsperler, som jeg har tænkt en del på siden.  Måske de skal pynte om min hals?  Men det, skal det ikke handle om nu.  Det skal handle om Helenes perlekæder.   

Den første perlekæde er med forskellig-farvede 8 mm store runde perler monteret med gulddupsko.  Perlekæden måler uden lås 44,6 cm.  Perlerne har riller og "smilehuller" og ingen kan være i tvivl om, at det er ægte perler.

Perlekæden er stilmæssigt i "familie" med min forskellig-farvede perlekæde, som jeg selv er meget glad for.

Den anden perlekæde består af 6-7 mm store sølvgrå kartoffelperler, som denne type ferskvandsperler populært kaldes, fordi de med deres ujævne form kan minde om kartofler.  Netop den ujævne form, er disse perlers charme.

Perlekæden er sædvanen tro syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, med knude mellem hver perler, og den er monteret med sølvdupsko.  Perlekæden er 43 cm lang.  Men når man har perlekæden på, er den nøjagtig lige så lang som perlekæden med de forskellig-farvede perler.  Det er størrelsen på perler, som gør forskellen.  Større perler kræver mere plads og længde.

Perlekæden matcher naturligvis det dobbeltradet armbånd, som jeg viste forleden.

/Bella