onsdag den 22. maj 2019

Work in progress...


Det ser muligvis ikke ud af meget.  Men her ligger i alt fire kæder strenget op, og klar til at blive syet -- to lange (som ligger dobbelt her) og to korte kæder.  Udgangspunktet var én lang kæde samt et dobbeltradet armbånd med turkisperler, som Malene havde liggende og ikke rigtig fik brugt.  

Smykker skal jo bruges, så det må vi gøre noget ved :-)

Det bliver nu til to lange halskæder og et dobbeltradet armbånd.  Låsene skal genbruges i halskæderne, og armbåndet skal ha' magnetlås, så Malene selv kan tage armbåndet af og på.


I tillæg til Malenes facetslebne perler af turkis (4 mm) har jeg tilføjet ligeledes facetslebne agatperler (4 mm) i alverdens farver samt hvide ferskvandsperler (3 mm) og guldperler (2 mm).

Jeg har strenget op på almindelig perletråd slået af tre tråde, og når jeg går i gang med at sy bliver det med knude på hver side af de hvide ferskvandsperler.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...