lørdag den 24. september 2016

Sidste lørdag...

Sidste lørdag arbejdede jeg koncentreret hele formiddagen og først på eftermiddagen, for at kunne holde fri med kreative sysler senere på eftermiddagen.  Da det blev tid, fik jeg hurtigt arrangeret mig med papir og karton af forskellig slags, god musik i baggrunden, te på kanden og havedøren åben  -- så kan man jo ikke bede om mere :-)  Jeg havde mange gode idéer, jeg ville prøve af, gode idéer som muligvis har potentiale som adventsgaver til jul.  Som Susanne ville jeg også gerne være på forkant med situationen :-)

Bedst som jeg var i gang med at klippe en skabelon til et rensdyr, fik jeg en anden idé.  En idé, som straks måtte prøves af.  For hvis den idé kunne bære, så var det noget jeg havde meget mere lyst til lave, end at klippe besværlige takker på rensdyr :-)

Nu skulle jeg lige lave et origami-eksperiment.  Jeg havde ikke fået det helt rigtige papir med hen til bordet, og heller ikke falsebenet. Men jeg havde noget andet papir som kunne bruges, og så behøvede jeg ikke at rejse mig.  Dovenskab længe leve!

Men gid jeg havde rejst mig efter både papir og falseben.  For første fold jeg laver, presser jeg efter med min finger -- i stedet for falsebenet -- og papiret skærer en forholdsvis dyd revne i fingerspidsen.  Av altså!  Dels kan sådan en beskeden revne bløde ret meget, og dels dunkede fingeren helt hysterisk, og siden har jeg hængt fast i alt, hvilket bl.a. har minimeret hækling -- specielt lørdag og søndag.


Og ja, det eneste plaster vi havde, var noget Anders And-plaster :-)

Men selv med plaster på fingeren og hentet falseben var jeg ukampdygtig.  Jeg havde ingen føling med papiret, det gjorde ondt at klippe, og den kreative inspiration var dampet af.  Nu satser jeg på revanche denne weekend :-)

/Bella

5 kommentarer:

  1. Det er da næsten ikke til at klare. Efter alle de forberedelser du gjort dig for at få denne stund til hygge, og så bliver du totalt snydt på egentiden... Jeg kan jo ikke lade være med at tænke over, hvad din geniale idé gik ud på, hvad det var du havde tænkt at lave i stedet for de bøvlede rensdyr. To be continued... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå sandt skal sige, så havde jeg også lidt ondt af mig selv. Jeg følte mig snydt, men kunne kun klandre mig selv. Jeg håber på at følge op, men måske det først bliver i december :-)

      Slet
  2. Ja det er dejligt at være i god tid - tak for linket -:)
    Og hvor træls med fingeren - kender godt det med plastret. Jeg her været på arbejde med både Frost, mumi trolde og minions-:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Susanne!
      Fingeren er heldigvis blevet god igen, og dermed også plasteret :-)

      Slet
    2. Jeg mente altså "plasterfri", men min ipad har altså ment noget andet :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...