søndag den 26. november 2017

Hva' blev der af Bella?


Sådan kan du passende tænke, for bloggen er ret stille -- som i meget, meget stille!  Men jeg er her endnu.  Jeg ligger bare vandret i mine bestræbelser på at nå det hele.  Og nej, nej, det handler ikke Black Friday, julegaver, julepyntning, eller kreative (jule-)aktiviteter.  Nej, jeg prøver bare efter bedste evne at passe mit job, hvor alle opgaver og deadlines synes at gøre fælles front fra ferie-slut i sidste uge og frem til den 15. december.  Men jeg hænger på, og jeg er ikke sådan at ryste af :-)

Planlægning er kodeordet, og det er en disciplin jeg mestrer.

Derfor kunne jeg også lige klemme 13 timers flytning ind i programmet i går, da min bror og hans familie her i Oslo skulle flytte fra lejlighed til hus.  I dag har jeg lange arme og ømme baglår :-)

Men pyt, vi nåede ufatteligt meget, og havde en god dag sammen.  Man skal heller ikke glemme at min bror altid, som i EVIG og ALTID stiller op for mig. Så det mangler da bare, at jeg stiller mine slappe, muskelløse kontorarme og -ben til rådighed :-)

I dag hviler arme og ben her på kontoret, og jeg har i stedet tændt for hovedet og slået fatte-nerven til :-)  

Og jeg er super-effektiv! :-)  

Jeg har lige afleveret et review af en tidskriftartikel til et forskningstidsskrift, og derfor tillader jeg mig denne overspringshandling med at blogge, inden jeg om lidt skal i gang med at logge på EU's forskningssystem.  Uha, det er en helt anden historie.  Det er derfor jeg blogger nu, for netop at udskyde at logge på.  For den slags systemer er håbløse.  Bedst som man tror, at man er færdig, skal systemet ha' flere oplysninger eller en eller anden (ligegyldig) oplysning er angivet i et forkert format.

Nå, men lad mig kort fortælle, at ferien i Rom var vidunderlig!  Absolut vidunderlig!  Vi var heldige med vejret (12-16 grader), vi har spist fantastiske måltider og nydt tilsvarende gode vine.  Vi har holdt hinanden i hånden og gået gader og stræder tynde sammen.  Så man ikke ønske meget mere.  Det skulle da lige være en længere ferie :-)

På bagsiden at det meget store krigsmonument Altare delle Patria centralt i Rom, ligger kirken på billedet øverst i indlægget.  Den har jeg besøgt for mange år siden, og inden ferien foreslog jeg Anders, at den skulle vi besøge, for den er (også) ret fin.  Det forslag holdt han mig fast på, så vi tog sammen trappen op, ved solnedgangstid, og blev mødt af en vidunderlig udsigt, som var alle trappetrinene værd :-)


Siden Rom handler meget om mad for os, så lad mig lige dele vores allerbedste pizzasted, som er en undselig lille restaurant, som kan lige en turistfælde, men som i den grad har lokale som stamgæster (og så os, når vi er i nabolaget :-))  Restauranten hedder Tavrna Le Coppelle, ligger i Via delle Coppelle tæt ved Pantheon-pladsen, hvor vi bor, og ikke langt fra Piazzza Navona.

I samme lille gade i den centrale, historiske del af byen ligger også også Instituto Luigi Sturzo, som har bibliotek og læsesal omkring en fin lille gårdhave, og den i gårdhave står store GW'ere udenfor, som er medvirkende til at jeg hvert år sætter mine GW'er ud på terrassen :-)


/Bella

2 kommentarer:

  1. Ja det er altid sejt at komme i gang igen efter ferie - der er jo ingen, der klarer ens arbejde, mens man er væk. Så stakkene bliver bare højere :-(
    Jeg håber, I havde en skøn ferie med masser af tid til hinanden!
    Hvornår kan du så komme til "hjem" igen og holde juleferie?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde en rigtig dejlig ferie :-) Jeg kommer hjem den 15/12, så skal julegavehalløjet ordnes, mens arbejdet fortsat passes frem til og med den 22/12. Jeg glæder mig til flere uger hjemme :-) ...og måske et besøg i Garnudsalg :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...