Det er ret smart det her med at bo to steder, det kræver en naturlig udvidelse af ens garderobe :-) og ikke mindst af ens samling af perlekæder :-)
Det er derfor oplagt, at den første perlekæde, som jeg har syet i Oslo, er til mig selv, men det er faktisk ikke tilfældet :-)
Man tror det sikkert ikke, men jeg kan disciplinere mig selv :-)
Det var mere vigtig, at jeg fik syet min svigermors perlekæde. Min meget tålmodige svigermor!
Det er nemlig længe siden, at Jane spurgte om jeg kunne forlænge hendes perlekæde. Den var blevet for kort, og hun synes lige som jeg, at smykker skal bruges :-)
Det har taget mig en rum tid at få kigget mine perler igennem, for at se om jeg havde nogle perler der matchede Janes perler. Ikke at det tog lang tid at kigge perlelagret igennem, det var tilløbet til at få det gjort, der tog lang tid :-)
Men inden jeg tog til Oslo, fik jeg det gjort, og derfor var perler og perlekæde med i det første flyttelæs :-)
Så der sad jeg en søndag morgen, og hyggede med at sy den første perlekæde i Oslo :-)
/Bella