Året rundt-strik af Marianne Isager...

 

Det her er mit nye strikkeprojekt.  

Det er en bluse der strikkes fra ærme til ærme i én tråd tynd alpaca og én tråd silk mohair.

Det er efter opskrift af Marianne Isager og den hedder "Året rundt".

Alpacatråden er bundfarven, og der strikkes striber med skiftende farver silk mohair.  Min bundfarve er Isager lysgrå (som i virkeligheden er mere sand-/naturfarvet), silk mohairen er rester fra diverse tørklæder (som her) og hueprojekter (denne her) samt Novice-cardiganen.

Hvor jeg kedede mig med Novice-cardiganen, så er denne opskrift sjov, og jeg tænker konstant nye kombinationer af striber.  Faktisk så meget, at jeg her på billedet har strikket for langt, og må til at trevle op, for i følge opskriften jeg skal nu tage ud til kroppen.

Opdatering følger.

/Bella

Nye forsyninger af hulsten...

Vi startede sommerferien med at besøge mine forældre i sommerhuset, hvilket resulterede i nye forsyninger af hulsten mm. 

Den ene dag tog vi alle sammen på hen på stenstranden og lod os blæse igennem, mens vi samlede sten.  

Hulsten, glatte sten til at tegne på, og smukke sten som vi bare ikke kunne lade ligge.

Jeg må også vise, at min mor har begået et mesterværk af en kæmpestor uro med drivtømmer, hulsten og rav.

...og her et nærbillede...

Den er imponerende flot og inspirende, synes jeg.

/Bella

Novice-cardiganen er færdig...

 

Hey, jeg har strikket min første cardigan!

Novice-cardiganen efter opskrift af PetitKnit er færdig.  

Jeg er meget tilfreds, og glæder mig til at tage den i brug, f.eks. på en kølig sommeraften.

Den har været færdig længe.  I hvert fald strikket færdig. 

Jeg var to månender om at strikke den parallelt med andet strik og andre kreative projekter.

Men den var ikke helt færdig, for jeg manglede først at købe knapper, og senere at sy dem i.  

Nu er knapperne syet i.  Smukke klassiske grå perlemorsknapper (15 mm).  

Jeg fulgte sy-knap-i-vejledningen af Kimmi Munkholm.  Den kan jeg anbefale.  Super nemt og hurtigt, men først og fremmest pænt og holdbart.  

Det er jo ikke fordi jeg ikke har syet knapper i før, og lad mig være ærlig at sige, at det er ikke min favorit-ting, hvilket også har forsinket færdiggørelsen af cardiganen.  Men med denne metode er det ingen sag.  Med andre ord vejledningen kan anbefales.  Find vejledningen her: https://www.youtube.com/watch?v=Aq4UUG5wi0k.

 

Cardiganen er klassificeret som en begyndervenlig opskrift.  Den har langt hen ad vejen været nem, men også med udfordringerr, som jeg ikke ville have budt mig selv som nybegynder i strik, f.eks. at samle ærmemasker op (pænt og uden huller), eller at samle masker op til stolper.  

Måske PetitKnit synes at opskriften er nem og begyndervenlig, fordi der strikkes glatstrik?

Det har der imod kedet mig.  Jeg tror ikke, at jeg kommer til at strikke en til.  Men hvis, så vil jeg strikke den et nr. mindre. 

Jeg har ikke vasket cardiganen endnu.  I butikken hvor jeg købte knapper, synes de ikke at jeg skulle vaske den.  Jeg har ikke besluttet mig endnu.  Måske jeg bare putter den i en pose, og giver den et døgnstid i fryseren, så den ikke fælder så meget.  Det har jeg heller ikke besluttet endnu.

Lad mig opsummere, først strikkede jeg feminista perle-t-shirten, og nu novice-cardigangen.  Snart følger et tredje bluse-projekt.

/Bella

Forkælet med blomster fra haven...

 

En skøn ting ved at være hjemme fra Oslo er, at jeg bliver forkælet med blomster fra haven. 

Min svigermor er som altid meget generøs, og Anders havde disse smukke roser med hjem fra hende i går.  

De pynter nu på spisebordet og sofabordet.

Lilly har også forkælet med blomster fra sin have, og hendes buket havde pladsen på spisebordet i flere dage.

Året første haveroser fra min svigermor var disse tre buketter, hvor de hvide kom med mig på arbejdsværelset, og den store buketrose-buket fik plads på sofabordet og den lille buket med buketroser pyntede på gæstebadeværelset.

/Bella

Øreringevedhæng inspireret af Søstrene Grene...

 

Det er efterhånden længe siden, at jeg på Søstrene Grenes hjemmeside så en sød idé til øreringevedhæng, som jeg derfor tilsvarende længe har haft lyst til selv at prøve at lave.

Nemlig disse fine vedhæng, som sættes på en ørestik på forsiden af øreflippen.

Jeg har derfor endnu engang fundet restperler frem, og fundet perler der matcher hinanden (sådan nogenlunde).  

Det bliver aldrig en til en, det er trods alt ægte perler og ikke formstøbte plastik- eller shellperler.

 

Udover det farvestrålende par fandt jeg også ferskvandsperler til et mere lyst og neutralt par.

Jeg har brugt den sølvtråd, som jeg købte i USA tilbage i 2016, og som jeg siden også har anvendt til armbånd, og hårbøjler til småpigene og hårbøjlen til Amanda da hun skulle konfirmeres.

Jeg ved, at jeg gentager mig selv, men den er virkelig nem at arbejde med.

Og fordi tråden er så nem at arbejde med, er det ingen sag at lave sådanne øreingevedhæng.

Således er en sød DIY-ide givet videre.

/Bella

Mixkæde af restperler -- en ny favorit...

 

Jeg har syet mig en ny perlekæde som udelukkende består af restperler.  Mere eller mindre ukurante perler, som jeg har sorteret fra i andre sammenhænge. 

Perlekæden er, i al beskedenhed, overraskende vellykket.

Jeg syede den i onsdags i sidste uge, da Lene og jeg langt om længe fik sat hinanden stævne til en kop aftente og håndarbejde.

Jeg spammer lige med et par detailbilleder, og herefter følger historen om perlekædens tilblivelse, for det var slet ikke meningen at jeg skulle sy en sådan mixkæde af restperler.

Inspireret af perlekæden til Jennifer, ville jeg sy to lange, tynde perlerkæde af restperler som skulle monteres med ring-i-ring-låse i, i henholdsvis guld og selv, og evt. blande låsene med en halvdel af hver i hver perlekæde.

Jeg fandt derfor det store glas med restperler frem, som jeg har stående i Oslo.  

Her kan man ikke se, hvor højt glasset er, eller hvor mange perler der er tale om.
Men der er nok perler til at fylde et stort lasagnefad.

Mens jeg sad og hyggede med at strenge de lange perlekæder op, opdagede jeg at der var ret mange designperler (og andre smukke afvigere) i faddet.  Dem lagde jeg til side efterhånden som jeg stødte på dem.

Det viste sig, at der var rigelig til en perlekæde.  

Den strengede jeg op og tog med hjem, sådan at mit håndarbejde den aften med Lene, var syning af perlekæde.  

Som det ses, har jeg også monteret en ring-i-ring-lås (i sterlingsølv) i denne kæde.  

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.

Jeg har haft den på hver dag siden -- med andre ord, det er en ny favorit til samlingen af favoritter.

De to andre lange perlekæder har endnu tilgode at blive syet, men med Tour de France om hjørnet, så sker det nok snart😉

/Bella

Perlekæde til min ph.d.-studerende...

 

Jeg syede fornylig en perlekæde til min ph.d.-studerende som venter sig.  Anledningen var at der blev holdt babyshower for hende og babyen. 

Min oprindelige plan var at have babytæppet færdigt, så det kunne være min gave.  Men så skulle jeg turbo-strikke dag og nat, og det er ikke hygge-strik for mig.

Jeg fandt i stedet perler frem og designede denne ungdommelige og uformelle perlekæde i en skøn blanding af forskellige ferskvandsperler.

Perlekæden er også babyvenlig ved at have magnetlås, og kan derfor tåle at blive hevet i.  Den er i tillæg hurtig at tage på, hvis moren skal hurtigt ud af døren.

Perlekæden måler 43,5 cm inklusiv lås.  Den er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, og har knude mellem hver perle.  Dog, som sædvanlig, dobbelte knuder mellem de tre perler på hver side af låsen.

/Bella

Mine favoritperlekæder for tiden...

 

Hvis man spørger Lene, vil hun sige, at jeg altid har hvide runde perler på.  Det har jeg også tit, men ikke hele tiden.

Det her er de perlekæder jeg går mest med lige for tiden.

Ikke overraskende er min nye perlekæde med keshiperler blandt favoritterne.  

Den lange multifarvede perlekæde med de store kartoffelperler, som jeg syede i april sidste år da vi skulle til min svogers 50 års fødselsdag, er også ofte om halsen på mig.  Efter festen brugte jeg den et par gange, og det var det.  Men dette forår har jeg virkelig taget den i brug.  På billedet ligger den med stjernelås, men jeg bruger næsten altid den aflange Lynggaard-blondelås til denne kæde.

Min trutti-futti-perlekæde med store runde forskellig-farvede ferskvandsperler har jeg også på mindst en gang om ugen.  Den ligger meget smukt i åbningen på en skjorte, og så overrasker den med farverne.  Til den bruger stort jeg set altid Lynggard-blomsterlåsen, alternativt stjernelåsen, og en sjælden gang en af mine mindre kuglelåse.

Den lange perlekæde med grå-grønne ferskvandsperler er jeg særligt glad for sammen strik -- uldstrik i vinterhalvåret, og nu er det let hørstrik.  Jeg har også en "lillesøster" til denne perlekæde, hvor jeg sandt må sige, at den går jeg stort set aldrig med.  Den burde jeg lave om til noget andet.

Men man skal aldrig sige aldrig, for den sidste perlerkæde har haft en meget lang pause på ca. 14 år, hvor jeg ikke har brugt den.  I den periode har jeg flere gange tænkt, at jeg kunne klippe den op og bruge perlerne til noget andet.  Men dette forår har jeg haft den på igen og igen.  Jeg må også korrigere, for der er ikke tale om en, men to lange ens perlekæder, som jeg bruger enten lagt dobbelt som snokæde eller to lange kæder der bæres løst sammen.  

Jeg har aldrig vist dem på bloggen før, for jeg syede dem længe inden jeg startede på bloggen.  De fortjener egentlig et selvstændigt blogindlæg.  

Begge kæder er monteret med dupsko og jeg låser lukker dem gerne med henholdsvis lille kugle-blondelås og lille guld-kuglelås (smilet) fra Lynggaard.  Når jeg har dem på sammen som snokæde samler jeg dem i tillæg med en kædeforkorter i sølv.

/Bella

Uro med hulsten og Dannebrog...

 

Da vi kom hjem fra Rom sidste år i november, var begge uroer faldet ned — både den med hulsten og drivtømmer som min mor havde lavet, og den med flag og hulsten som jeg havde lavet.  

Men vi var for udmattede af corona til at gøre andet end at tage dem ind.  

For nylig fandt jeg dem frem, og jeg har bundet min mors uro op påny og tilføjede dannebrogsflaget.

Med andre ord en ny sommer-kombi af sidste års to fine uroer med hulsten, drivtømmer og flag.

/Bella

Babytæppe...

 

Jeg er gået i gang med babytæppet, og er endt med at gentage en gammel kending, nemlig opskriften på relieftæppe fra den tidligere blog "Hvad bier tænker".

Jeg har i lighed med tidligere slået 107 masker op, strikker i dobbelt garn, og denne gang på pind 4.  

Garnet, som er Cottonwool fra Garnudsalg, er virkelig lækkert at strikke med.

Det var min plan, at babytæppet skulle baseres på en af opskrifterne fra Ditte Larsens seneste strikkebog "Marie Krøyer på pindende", fordi jeg gerne ville strikke efter diagram.

Jeg prøvede opskrifterne af, og jeg kan anbefale diagramstrik, det er super-nemt, man gør bare hvad der står, og diagrammet læses som man strikker.

Jeg fik ikke rigtig taget billeder, men jeg har et enkelt med en strikkefejl, som ikke just underbygger min påstand om, at det er nemt at strikke efter diagram.  Men det er det altså!

Jeg syntes dog ikke at opskrifterne med hulmønstre var egnede til babytæppe og derfor blev det opskriften med reliefmønstret.

/Bella