lørdag den 21. oktober 2017

Malenes smykker...


Da jeg var hjemme sidst, fik jeg besøg af Malene.  Herligt! :-)  

Hun ønskede sig nogle nye smykker, og hun var velforberedt :-)  

Hun havde taget de smykker med, som jeg tidligere har lavet til hende (øreringe samt armbånd og vedhæng), så jeg kunne lave nogle der på den ene side matcher, og på den anden side ikke ligner de andre.

Vi kiggede først på ferskvandsperler, og valget faldt på de meget store, ovale bordeaux-farvede perler -- de er blevet til øreringevedhæng (14 x 10 mm) og matchende halskædevedhæng 16 x 11 mm), og passer også flot til de eksisterende vedhæng.

Malene ønskede sig også et armbånd.  Det skulle være enkelt, smalt, let og gerne farverigt :-)  Hun havde også allerede besluttet, at det skulle laves af de farvede 4 mm store facet-slebne agatperler.  Så de blev hurtigt fundet frem, og hun var sikker i sin sag :-)

Armbåndet er syet på tyk perletråd, slået af fire tråde, med dobbelt knude mellem de tre perler på hver side af låsen, og enkelt knude mellem de øvrige perler.  Armbåndet er monteret med en slank, aflang forgyldt magnetlås (18 mm x 5 mm), og måler inkl. lås 20 cm.     


Smykkerne er også fine som et sæt :-)


/Bella

Ps.  Jeg er ret begejstret for armbåndet.  Jeg tænker, om jeg også skal ha' sådan et :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...