Anders kom i går hjem fra sine forældre med en spand roser fra hans mor til mig🧡
De blev straks sat i vand, og resulterede i fem buketter.
Som jeg selvfølgelig må billedspamme, fordi jeg nu med huset fuld af velduftende roser også er klar til at gå til ferie. Så klar!
Buketten her har fået plads på spisebordet, og har afløst Lillys sommerbuket, som var klar til at blive afløst.
Buketten nedenfor i den lille altovase har jeg stillet på sofabordet i stuen, hvor den spiller flot op til de orange sofapuder.
Denne buket er større end den ser ud. Den står i den slanke vase fra Royal Copenhagen med slibninger af mussel-blomster, og har gjort mig selskab på arbejdsværelset hele dagen. Den kommer med i køkkenet, og senere igen med ind i stuen.
Buketten med de lyserøde buketroser byder velkommen i entreen, og buketten nedenfor har fået plads på gæstetoilettet.
Hvis du er imponeret over, hvordan jeg med stor kreativitet sammensætter buketterne, så bliv ikke skuffet når jeg nu fortæller, at det er længden på rosernes stilke der diktere hvilker roser der ender sammen. Med andre ord, det er noget min svigermor bestemmer, når hun klipper roser til mig, og det gør hun ganske godt.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar