Jeg er i gang med at folde en ny bog. Den har været mit projekt de sidste par gange vi har mødtes til kreativt samvær på instituttet.
Den er nem at sidde med og ligger allerede på kontoret. Den er også nem at lave, og nem at stoppe op midt i, hvilket tillader snak, og at jeg kan læne mig tilbage, tage en pause og beundre de andres kreative projekter.
Det er et enkelt mønster, hvor hver anden side skiftevis foldes. Den ene side foldes horisontalt på midten ind mod bogryggen, og den anden som en trekant med spidsen midt på siden.
Jeg er startet fra midten og har arbejdet mig ud, og er sidenhen igen startet fra midten på den anden halvdel og arbejder mig ud mod bogens start (eller slutning?).
Jeg tror også, at jeg ved, hvordan den sidste bog i denne røde serie skal foldes. Nemlig med en trekantskløft midt på bogsiden.
/Bella


Ingen kommentarer:
Send en kommentar