Blomster på trappestenen…

 

I går over frokost fik jeg en SMS fra Lilly, hvor hun ville høre om jeg havde set de blomster, hun havde stillet på min trappesten kl. 6, da hun var på vej til sit morgenhavdyp.

Nej, det havde jeg ikke, for jeg sad på terrassen og strikkede på Marie Tee.  Jeg fik hurtigt hente disse to buketter ind og sat dem i vand og vaser.

Heldigvis havde de stået i skyggen, og forholdsvis svalt, men det var nu stadig ret varmt.  De gispede lidt.

Nu står de flot, og dem skal jeg nyde de kommende dage.

Det er blomster fra hendes have, og hun ved, at jeg altid bliver meget glad for haveblomster.

Da jeg stod op i går morges havde jeg mere travlt med at åbne vinduer og døre for at skabe luftcirkulation.

Jeg havde ikke et ærinde ved hoveddøren, og tænkte heller ikke på at tjekke.  Godt, at hun skrev til mig.

/Bella

Status på Marie Tee...

 

Her er en status på Marie Tee.  Jeg er i gang med første ærme.

For en uge siden fortalte jeg min mor, at jeg dels er tidsoptimist mht. arbejdsopgaver, inkl. strik, og derfor tror at jeg kan færdiggøre ting hurtigere end jeg kan.  Det tager altid længere tid, fordi jeg hænger mig i detaljen.  Dels at når man går i gang med ærmer, er man så godt som færdig, og at Marie Tee ville være færdig i næste uge, dvs. nu.  Det er den ikke.

Det her ærme har drillet.  Jeg måtte gøre flere forsøg, da jeg skulle samle masker op.  Jeg måtte også trevle op to gange og starte forfra.  

På et tidspunkt blev jeg så træt af Marie Tee, at jeg begyndte at kigge på mulige nye strikkeprojekte -- det er en klassisk overspringshandling.  

I tillæg har det også været for varmt til at strikke.  Men tidlig morgenstrik, og sidst på dagen, så går det.  

Nu tør jeg godt love at på denne tid i næste uge er Marie Tee færdig.

/Bella  

Her er min nye kæmpe-uro af drivtømmer og hulsten…

Som jeg nævnte forleden, har min mor lavet en kæmpe-uro af drivtømmer og hulsten til mig. 

Den skal op at hænge i et af træerne uden for mit køkkenvindue.  

Det er naboernes træer, og det er nye naboer.  Det er dem der byggede om og renoverede, og som derfor havde træ liggende, som jeg fik til at lave lakridskonfekt-julepynt af.  Det også dem med den smukke påskebuket.

Jeg spurgte sidste år, da de overtog huset, om jeg måtte hænge en uro op i et af træerne, og fik grønt lys til det.  Men så blev træerne opstammet, og min foretrukne hænge-uro-gren var pludselig væk, og øvrige mulige grene var meget højt oppe.

Derfor kom der ikke nogen uro op sidste år.  Som i øvrigt var en re-make af forrige års uro, og som derfor har hængt på nedløbsrøret ved carporten siden sidste sommer.

Desuden har der heller ikke været plads til at ha’ en uro hængende i træerne for der har været en konstant flåde af håndværkerbiler- og maskiner, mens de har sat i huset i stand.  Da det er over nu, er det tid til en ny uro.

Jeg har derfor igen spurgt, om jeg må hænge en uro op, og det må jeg gerne.  Helst i retning over mod os, så den ikke er til gene for dem.  Det er også min plan, for jeg vil jo gerne selv kunne se den.

Når vejret er med mig, og Anders er klar med stigen, kommer den op at hænge.

Lad mig slutte med lidt fakta om uroen.  Den er 70 cm. lang, det længste stykke drivtømmer er 37 cm langt og den vejer ca. 3 kg.  

Det er lidt af en krabat.

/Bella

En mand og en dame af drivtømmer…

Min mor har lavet en mand og en dame i drivtømmer og hulsten til ophæng.  

Jeg forelskede mig straks i dem.  Jeg synes, at de er skønne.

Jeg håber derfor ikke at du har mødt mine forældre i dag på markedet i Kramnitze, og har købt dem som par, eller bare en af dem.  Her sælger de mine mors flotte drivtømmer-kreationer.

Lad venligst være med at købe dette par.  (Undskyld mor). 

Jeg har nemlig fortalt hende, at hvis hun ikke får dem solgt, så ønsker jeg mig dem i julegave.

Jeg ved også allerede hvor jeg vil hænge dem.  Nemlig på væggen bag døren på vores gæstetoilet.  Der har vi to knager, hvor de kan hænge og sprede smil, når man er på toilettet.  Så kan man sidde der og kigge på dem i den stund, hvor man nu engang er alene.

Hvis du kommer forbi markedet på næste tirsdag kan du i stedet købe nogle af alle de andre flotte ting min mor har lavet.  Hun har bl.a. flere uroer med drivtømmer og hulsten, inkl. nogle med dannebrogsflag.

Hun har også lavet en kæmpestor uro til mig som vejer ca. 3 kilo -- den er vild!.  Lige så snart jeg får den op at hænge, viser jeg den frem.

Tilbage til manden og damen.

Manden er 32 cm høj...

 ...og damen med det søde, grønne hjerte af strandglas er 38 cm høj.

Markeringerne på hendes hoved er naturlige, men bidrager til indtrykket af ansigt, ikk’?

/Bella

Origamipapir med Liberty blomsterprint...

Lige før sommerferien kom en kollega hjem fra konference i Skotland.  

Jeg ville også gerne ha’ været med, for jeg tilbragte en stor del af min tid som ph.d.-studerende i Glasgow, og har nære venner og gode kolleger der.  Men konferencen fandt sted samtidig med at jeg var vært for det offentlige specialeseminar, hvor jeg selv havde tre specialekandidater med, og jeg havde i øvrigt ikke paper på konferencen.

Fra netop en sådan god kollega og nær ven bragte min norske kollega en gave med hjem, som viste sig at være smukt origamipapir med Liberty blomsterprint.  

Min skotske kollega havde hørt om udfordringerne med at købe origamipapir hos Lavender Home, og han ved, at jeg kortvarigt planlagde at inddrage ham som mellemmand.

Den smukke æske med origamipapir er en påmindelse om det, og er sendt med et glimt i øjet.  Han vil også hinte, at professorer også er kreative mennesker.

Han har selv inden for de sidste par år, faktisk i kølvandet på coronatiden, kastet sin opmærksomhed på kreative hobbies.  Forrige sommer tog han et to-ugers kursus i skulpturering og lavede en meget smuk buste.  Sidste sommer tog han et tilsvarende intensivt sommerkursus i at male oliemalerier, som fik ham til at tage opfølgende aftenkursus gennem vinteren.  Så han kender til glæden ved at være kreativ. 

Origamipapiret har print på begge sider, og ikke som normalt en mønstret og en hvid side.

Det er lidt af et dilemma, for hvilken af de smukke sider skal vende ud?

Det er helt fjollet, men lige nu nænner jeg ikke at folde af det.

Men måske det blå-blomstrede i form af favoritbrikken? 

/Bella

Marie Tee er på pindene...

 

Marie Tee er på pindene.  

Det er et spændende stykke strik, for konstruktionen er anderledes end hvad jeg har strikket før.

Her strikker man først nakken/øvre rygstykke frem og tilbage, hvorefter der samles masker op på først den ene skulder og så den anden, og forstykkerne strikkes et af gangen, de samles i halsudskæringen, og til sidst samles for- og bagstykke og kroppen strikkes rundt.

Det er det jeg er nået til nu.

Jeg strikker på pind 3,5 i én tråd, og i to tråde når striben strikkes.  Jeg strikker i farverne sand og sort.

Jeg skal på et tidspunkt samle masker op til ærmer, og alle kanter afsluttes med icord-kant.

/Bella

Roser fra haven...

 

Vi fortsætter i blomstertema, men denne gang med roser fra haven.  Fra min svigermors og min nabos have.

Min svigermor sendte Anders hjem fra eftermiddagskaffe i forgårs med en buket langstilkede roser fra haven, og de nydes nu på spisebordet i køkkenet.

I sidste uge da jeg passede Idefix, plukkede jeg tre roser i hans forældres have (fordi jeg havde fået lov), og dem tog jeg med mig på arbejdsværelset hele ugen, og nød særligt duften, mens jeg læste eksamensopgaver, holdt møder på Zoom med eksterne censorer, gik i gang med at planlægge pensum til nyt kursus til foråret.

‘

/Bella 

Genbrugsbuket...

 

Jeg har før vist hvordan vi på instituttet udnytter brugen af blomsterbuketter, så vi kan ha’ mest mulig glæde at buketterne.  

Der købes altid blomster til særlige lejligheder, og i forbindelse med kandidatuddannelsen, som jeg har ansvaret for, er det tre gange om året.  Det er når vi byder nye studerende velkommen til studiestart i august, når vi holder såkaldt slutseminar i december, hvor de studerende ved offentligt seminar præsenterer deres specialeprojekter, og et tilsvarende seminar i juni, for de studerende der afslutter kandidatuddannelsen i juni.

Denne smukke buket var til det offentlige todages seminar i juni.  Billedet er fra om mandagen hvor jeg modtog buketten med bud.  Herefter, pyntede buketten ved seminaret tirsdag og onsdag.  Resten af ugen pyntede den i fællesområdet hvor vi spiser frokost og holder break-outmøder.  Om fredagen tog jeg den med hjem og nød den hele weekenden — som var pinseweekenden.

Efter weekenden var den stadig flot, og jeg tog den derfor med tilbage på instituttet, hvor den kunne fortsætte med at sprede glæde, og jeg kunne rejse hjem et par dage senere vel vidende at den fortsat blev nydt  🌼🌼

/Bella

Den stribede sommerstrik er færdig...

 

Så blev det showtime in no time, for den stribede sommerstrik er færdig og klar til at blive vist frem.

Den er blevet nøjagtig som jeg forestillede mig, og jeg er godt tilfreds.

Her ligger den inden vask.  Den er siden blevet vasket i hånden og centrifugeret i vaskemaskinen på 600 omdrejninger, og har ligget til tørre på et håndklæde.

Nu skal jeg slå op til Marie Tee🧶🥢

/Bella

Jeg passer kat…

 

Jeg passer kat, og han passer sig selv.

Jeg passer Idefix, mens hans forældre er på ferie.  

Da jeg i dag var over for at tjekke, at han har det godt og har mad og vand, var han ikke hjemme.  Men hans mor havde fortalt, at han gerne tager en lur i havepavillonen, og ganske rigtigt der lå han, og jeg lod ham ligge.

Jeg kigger over til ham igen senere, og han kigger også forbi her hos os.

/Bella