Som jeg nævnte forleden, har min mor lavet en kæmpe-uro af drivtømmer og hulsten til mig.
Den skal op at hænge i et af træerne uden for mit køkkenvindue.
Det er naboernes træer, og det er nye naboer. Det er dem der byggede om og renoverede, og som derfor havde træ liggende, som jeg fik til at lave lakridskonfekt-julepynt af. Det også dem med den smukke påskebuket.
Jeg spurgte sidste år, da de overtog huset, om jeg måtte hænge en uro op i et af træerne, og fik grønt lys til det. Men så blev træerne opstammet, og min foretrukne hænge-uro-gren var pludselig væk, og øvrige mulige grene var meget højt oppe.
Derfor kom der ikke nogen uro op sidste år. Som i øvrigt var en re-make af forrige års uro, og som derfor har hængt på nedløbsrøret ved carporten siden sidste sommer.
Desuden har der heller ikke været plads til at ha’ en uro hængende i træerne for der har været en konstant flåde af håndværkerbiler- og maskiner, mens de har sat i huset i stand. Da det er over nu, er det tid til en ny uro.
Jeg har derfor igen spurgt, om jeg må hænge en uro op, og det må jeg gerne. Helst i retning over mod os, så den ikke er til gene for dem. Det er også min plan, for jeg vil jo gerne selv kunne se den.
Når vejret er med mig, og Anders er klar med stigen, kommer den op at hænge.
Lad mig slutte med lidt fakta om uroen. Den er 70 cm. lang, det længste stykke drivtømmer er 37 cm langt og den vejer ca. 3 kg.
Det er lidt af en krabat.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar