søndag den 6. oktober 2013

Stjerner...

I forlængelse af det forrige indlæg, må jeg lige vise et par stjerner :-)



Den store stjerne er flettet af papir som er 4 cm bredt.  Det er en helt almindelig flettet stjerne.  Det er den slags stjerner som min kollega skal have.  Og dem skal hun have mange af :-) 
 
Den store, 'runde' stjerne er flettet af 12 strimler, og er derfor en lidt større sag, at give sig i kast med.  Men hvis du er en erfaren stjernefletter, så er det på ingen måde vanskeligt.  Der findes flere vejledninger på nettet, f.eks. hos Creative Company (her), men jeg vil egentlig hellere anbefale Marias vejledning (dvs. prinsesse Suh med bloggen Prinsesseliv).  Hun viser meget pædagogisk, hvordan specielt at stjernen samles, og hendes måde at gøre det på, ligner min.
 
Læg også mærke til papiret på den store 'runde' stjerne og den mindre, almindelige stjerne -- de er nemlig flettet af papirstrimler med kork-mønster.  I øvrigt er bredden på disse strimler 2,5 cm.  Nå, men tilbage til korkmønstret.  Det er jeg nemlig helt vild med.  Det har jeg været lige siden, at jeg så den slags strimler hos Tina Dalbøge på hendes blog. (Hvor du kan købe tilsvarende strimler, hvis du ikke er lige heldig som mig). 
 
Det er ikke fordi at jeg er til rustikt natur-juletema.  Men på den overdækkede terrassen i mine forældres sommerhus, har min mor hængt stjerner op, som jeg tidligere har flettet.  (Der hænger de hele året, i al slags vejr :-)). 


 
Når man nu som jeg lider af kronisk stjerneflettesyndrom, så tænker jeg automatisk i nye afsætningsmarkeder for flettede stjerner -- så måske sådan nogle stjerner i naturtema er noget for min mor på terrassen?  :-)  (Som om hun har en chance for at undslå sig :-)).

Nå, men som tidligere sagt, jeg må jo til det... :-)   

Kh.
Bella

lørdag den 5. oktober 2013

Om jeg kan li' at flette stjerner...

... Er du vimmer? ...Jeg elsker at flette stjerner! 
Jeg kunne flette stjerner hele året, men prøver at beherske mig... Altså hvis jeg ikke på helt naturlig vis, kan snige en stjerne eller to ind :-)  (Som f.eks. her, her og her :-)).  Men selv om at jeg prøver at beherske mig, så er der årligt en overproduktion af flettede julestjerner her på matriklen, som jeg med stor fornøjelse forærer til familie, venner og kolleger.
Nå men, en af mine kolleger spurgte den anden dag, om der ikke var noget om, at jeg godt kunne lide at flette stjerner.  (Jeg flettede nemlig en posefuld smukke stjerner til hende sidste år til jul).  Og jo-da, det er ganske rigtig, det kan jeg godt li'.  Ja, elsker ligefrem! :-)

Sagen er: at hun har hjulpet en veninde med at flytte, og i den forbindelse var der nogle stjernestrimler tilovers.  Om jeg var interesseret?  Hvem takker nej til stjernestrimler -- jeg gør i hvert fald ikke :-)
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig... Men ikke uåbnede pakker med flettestrimler i Vivi Gade-design, og i alle mulige størrelser og i disse mængder... Wauw, det er jo lige som juleaften (eller næsten bedre!). 


Nu kommer det bedste: min kollega spurgte, om jeg ikke, når jeg nu fik alle disse strimler, måske ville flette nogle store stjerner til hende ... altså hvis jeg ville.  Hun kunne næste ikke få sig selv til at spørge :-)  Om jeg vil!  Og gerne med det samme.  Der er jo ingen grund til at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag! :-) 
Nå, så jeg må jo til det... :-)

Kærlige flettehilsener
Bella

tirsdag den 1. oktober 2013

Et nyt armbånd...

Jeg har lavet mig et nyt armbånd af ferskvandsperler :-) 
 
Perlerne havde jeg tilovers -- såkaldte designperler i form af knapper/mønter og en stjerne...samt en lille buttet, blank sølvlås.
 
Og selv om det at sy et armbånd, er et hurtigt lille projekt, så havde jeg forlænget fornøjelse af at sy armbåndet.  For jeg lavede armbåndet på slum, og det blev derfor for stort, og måtte forkortes med én perle.  Men det var hurtigt gjort: klippe op, strenge op og 15 nye knuder...og armbåndet var klar :-)


Nu skal armbåndet være et fint og farverigt tilbehør i min efterårsgarderobe :-) 
 
Kh.
Bella

DIY -- materialer: ferskvandsperler, perletråd, perlenål, trådforstærker, lås, saks, spidstang og lighter.

søndag den 29. september 2013

Liberty-sy-bog...

Jeg har foræret mig selv denne Liberty-sy-bog.


Jeg har længe har et godt øje til den, og den skuffer ikke.  Bogen har masser af gode sy-ideer, som er vist med smukke billeder og illustrativ vejledning.  Jeg vil så gerne have gang i min symaskine, og det tror jeg, at bogen kan inspirere mig til at få.  I første omgang kan den hjælpe mig med at få min symaskine til eftersyn, for den "skranter" lidt, og skal efterses før at jeg for alvor kan komme i gang. 

Hvor bliver det godt!  :-)

Kh.
Bella 

Ps. Du kan finde en beskrivelse af bogen bl.a. her hos SAXO.

torsdag den 26. september 2013

Nye øreringevedhæng...

Jeg har lavet nye øreringevedhæng af ferskvandsperler.  Desværre yder billederne dem ikke fuld retfærdighed.  Lyset var ikke godt nok, og slet ikke godt nok til mobilbilleder.  Resultatet er, at de ser noget ferske ud, og det er de slet ikke.  Man kan f.eks. ikke se, at farven på knapperle-vedhængene (yderst til venstre) er skøn changerende petroleumsblå-grøn.  Eller den dybe aubergine-farve i vedhængene med de store tunge perler.  Eller hvor varm gylden, og hvilken vidunderlig lustre (glans), de store runde perler med flad bagside har.  Eller det rosa skær, som øreringevedhængene med korsene har.  Men tro mig -- de er vidunderlige hver især! 
 
(Bemærk de sorte pletter, som du kan se på de store runde perler.  Det er genspejling af mig, da jeg tager billedet :-)  Kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at de har en vidunderlig glans?).

 
 
Hvis du har fået lyst til at lave øreringevedhæng, så kan jeg fortælle, at jeg har brugt perlestave (sølv forgyldt med 8 karat guld), ferskvandsperler i forskellige former, størrelser og farver samt creoler (str. 1,5 cm i diameter, sølv forgyldt med 8 karat guld).  Hertil kommer forskellige tænger (bidtang, rundnæsetang og fladnæsetang).

God fornøjelse!

Kh.
Bella

Ps. Hvis du har lyst til at se andre øreringevedhæng, som jeg har lavet med ferskvandsperler, så finder du dem herher og her).

Pps. Æsken som øreringene ligger på, er foldet af en side fra et LV-katalog -- lækkert, kraftigt papir :-)  Se evt. blogindlægget her.

DIY -- materialer: ferskvandsperler, perlestave, creoler, tænger (bidtang, rundnæsetang og fladnæsetang).

tirsdag den 24. september 2013

En efterårsbuket...

Jeg har plukket stilke fra en nøddebusk til en lille, fin buket -- måske en idé du kan bruge?

Billedspam til dokumentation af buketten :-)





Ha' en dejlig dag!
 
Kh.
Bella

mandag den 23. september 2013

Nabo-perlekæde...

Min nabo har valgt den perlekæde, som hun ønsker sig til sin fødselsdag.  (Se evt. tidligere indlæg her).

Hun valgte denne her:


Valget var ikke let, for hun kunne lide dem alle sammen :-) ...Og det blev ikke lettere af, at der var mange perlestrenge at vælge mellem :-)



Nu skal jeg bare sy perlekæden, så den er klar til på lørdag :-)

Kh.
Bella

fredag den 20. september 2013

Nye lokaler indvies...

På min arbejdsplads blev nye lokaler taget i brug i april.  Meget flotte lokaler!

Prøv lige at se et par billeder fra foyeren med fællesarealer og fakultetsbiblioteket i baggrunden, foroven:
 


Siden er disse smukke lys-træer kommet til.


 

Den formelle indvielse af lokalerne -- KUA2 -- finder sted i dag!


Kh & god weekend,
Bella

onsdag den 18. september 2013

En perlekæde til min mor...


Min mor har fødselsdag i dag, og hun er blevet forkælet med denne skønne perlekæde, som jeg har syet til hende.  Jeg havde strengen med ferskvandsperler i knap-/mønt-form liggende, som er en rigtig flot kvalitet (A), og en rigtig god farve til min mor, men ikke lang nok.  Så inspireret af den kæde, som jeg syede til min kollega, har jeg forlænget strengen af knapperler med små forskelligfarvede ferskvandsperler og afsluttet med forgyldt ring-i-ring-lås (sølvlås forgyldt med 8 karat guld).
Kh.
Bella
DIY -- materialer: ferskvandsperler, perletråd, perlenål, trådforstærker, lås, saks og spidstang.

mandag den 16. september 2013

Små æsker i lækkert kraftigt papir...

 
Forleden dag skulle jeg folde nogle små æsker til min mand, og gerne et lille lager, så når æsken bliver slidt og slap i betrækket, kan blive erstattet af en ny lille æske.  For at øge holdbarheden af æskerne og deres levetid, skulle de derfor også foldes i noget kraftigt papir.  Og da jeg også skal kigge på dem, da også i noget flot papir :-)  
 
Det var derfor oplagt, at folde æsker af sider fra reklamekataloger med i papir i god, kraftig kvalitet og med flotte motiver :-)
 
Jeg har f.eks. foldet æsker fra kataloger med gardin- og møbelstoffer. 
 


 
Samt af sider fra Illums Bolighus og fra Royal Copenhagen.
 
 
...og fra gamle Louis Vuitton-kataloger.
 

 
Det er der kommet fine små æsker ud af, og jeg håber, at du kan bruge idéen med at genbruge reklamekataloger.
 


 
God fornøjelse!
 
Kh.
Bella
 
Ps. I dette blogindlæg linker jeg til foldevejledning, og kommer selv med gode råd til foldning af æsker.
 
DIY -- materialer: papir fra reklamekataloger, saks, falseben og dobbeltklæbende tape.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...