mandag den 11. februar 2019

Perlekæde med med små grå dråbeperler...


Denne perlekæde syede jeg færdig forrige weekend, da jeg på et tidspunkt havde brug for en pause fra vævestrik, men stadig boblede af skaberglæde :-)

Det er den første perlekæde i år.  Ja, det er ikke noget af prale af, og slet ikke når jeg kan tilføje, at perlekæden har ligget stillet siden søndag den 9. september, hvor Kristine og jeg mødtes til te og kreativt selskab :-)  

Kristine strikkede, og jeg syede først en perlekæde til min mor (magen til min vinterperlekæde), og gik dernæst i gang med denne.  Jeg havde forberedt begge perlekæder, dvs. strenget dem op, så de var til at gå til.  Men jeg blev aldrig færdig med den her.  

Men nu var det tid, og den var næsten færdig.  Perlerne er dråbeformede, topborende små grå ferskvandsperler, og denne streng købte jeg i New York sidste år.

Perlekæden er syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle og monteret med sølvdupsko ... her lukket med aflang blondelås fra Lynggaard.  

Den måler 46 cm, og de mange små perler, som giver mange små knuder, som fylder, har bidraget til den endelige længde.  Jeg har derfor ikke tilføjet ekstra perler.  

Topborede perler skal ha' plads om halsen, så de kan "danse" som fortjent, og det får de her :-)

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...