onsdag den 20. november 2024

Julestjerner af papirposer...

 

Endelig har der været tid til at lave lidt julepynt, og ovenikøbet af den store slags.

Lørdag eftermiddag, mens Anders var i gang med at forberede gullasch til simring, åbnede jeg juleværkstedet med julestjerner af papirposer.  

Eller det vil sige, en del forberedelser var gjort forinden.  For i ugens løb havde jeg om aftenen lavet skabeloner og klippet poser.

Nu skulle stjernerne samles.

Inden jeg går videre, vil jeg lige stille det retoriske spørgsmål, om du mon husker, at jeg sidste år lavede adskille papirstjerner?  Se f.eks. her og her.  Hvilket man kunne foranlediges til at tro, jeg havde lært noget af, men som du snart vil se, så nej, det havde jeg ikke.

Denne gang lavede jeg stjerner af papirposer fra Søstrene Grene.  De kommer i pakker af 8 poser, så jeg forberedte til tre stjerner af 8 poser baseret på hver sin skabelon.

 

Den første stjerne er baseret på skabelonen i midten, og den revnede fordi 8 poser ikke er nok.  Det var det heller ikke sidste år! 

Den revnede også fordi at skabelonen kun havde ét fælles bindingspunkt, hvilket gjorde stjernen al for svag -- næsten uanset antal poser.  Hvilket jeg ikke havde tænkt på, da jeg tegnede skabelonen.

Den første stjerne blev skrottet (og dermed 8 poser!), og det samme blev skabelonen.

Jeg opgraderede med flere poser, dvs. nu 9 poser per stjerne.

Øverste billede af stjernen der hænger i terrassedøren, viser en stjerne med 9 poser baseret på skabelonen til venstre.

Jeg har samlet stjernerne med dobbeltklæbende tape, hvilket fungerer fint.  MEN, jeg vil anbefale lim.

For stjernen med de mange takker (baseret på skabelon til højre) havde en tendens til at løsne sig i tapen. 

Desuden revnede den fordi bindingspunkterne er for skrøbelige.  Se billedet nedenfor, hvor man kan man ane at stjernen er revnet på bagsiden øverst til højre (der kommer mere lys igennem). 

 

Lad mig også vise det glade vanvid der herskede i køkkenet, mens Anders lavede mad og jeg lavede julestjerner.

Bemærk også lige en god portion silk mohair-garn midt i det hele, fordi jeg også strikker på Året-rundt blusen og begynder at mangle garn, så flere rester må findes frem. 

Enhver kan regne ud, at Anders er en meget tolerant og tålmodig mand.


/Bella

fredag den 1. november 2024

Sonobeenheder og origamipyramider...


Jeg foldede tidligere sonobeenheder i origamipapir str. 20x20 cm, og syntes at de var for store.  

Nu har jeg foldet i papir str. 15x15 cm, og de er stadig for store.  For hvor snobeenheder typisk bruges til modulærorigami så som bolde, kasser o. lign., er jeg fortsat optaget af pyramider eller trekanter der kan gøre sig som billedkunst, og der er også disse for store.

 

Jeg har derfor også foldet sonober i papir str. 7,5x7,5 cm. 

Nu synes jeg til gengæld at de er for små, eller måske det bare papiret der giver et meget "uroligt" og rodet indtryk, hvor pyramiderne nærmest forsvinder?

Dog er de et fint eksempel på hvordan man kan sammensætte sonober og få en plade af pyramider.

/Bella

onsdag den 23. oktober 2024

Kastanjer med lynlås og smukke efterårsblade...

  

Den hvide poscatush er kommet med til Oslo, og jeg kan endelig tegne på kastanjer.  Det bugner fortsat med kastanjer i Oslos gade og parker, og ingen savner dem jeg smugler med hjem i lommerne.

Som et humoristisk indslag har jeg tegnet lynlåse på en håndfuld kastanjer, og de ligger nu og pynter. 

Efteråret er mere end bare kastanjer, det er også et overflod af smukke blade.

Jeg har samlet en del, som jeg dog ikke helt ved hvad jeg skal bruge til.  Men de var for fine at lade ligge.

Her nogle af dem, for bare at vise spektret af farver.

Jeg kan evt. også tegne på dem eller presse dem.  Pinterest forelår kransebinding, uro med blade, eller at tape bladene på vinduet og nyde farverne og siluetterne -- mulighederne er mange.

Måske jeg bare synes, at glæden består i at samle dem?

Samler du blade, og hvad du bruger dem til?

/Bella

lørdag den 19. oktober 2024

Nyt forsøg på "Året rundt"-blusen…


Jeg strikker nu på en ny udgave af “Året rundt”-blusen af Isager. Denne gang i silk mohair og en tråd tynd alpaca.  (Glemt er den håbløse udgave, som jeg måtte trevle op).

Blusen strikkes fra ærme til ærme, og jeg har strikket første ærme og er i gang med det der bliver til skuldren og side-for-og-bagstykke.

I modsætning til sidste år, hvor bundfarven i alpaca var lys-grå, er den denne gang lyseblå.  Det virker overraskende godt, og blusen får en fin smuk blå glød — hvilket er højt værdsat, når man som jeg elsker blåt.

Men det er også lidt af et tilfælde.  For da vi besøgte Isager garnbutikken i Tversted i sommer købte jeg ikke noget garn — som i OVERHOVEDET IKKE NOGET GARN.

Hvilket er en ret disciplineret bedrift, for butikken i Tversted har nok at friste med, og den frister virkelig.  Men jeg havde besluttet, at siden jeg ikke havde noget konkret projekt/opskrift skulle jeg ikke købe garn.

Hvilket viste sig at være meget godt, for kort efter annoncerede min lokale garnbutik at den lukkede, og at den derfor inviterede til ophørsudsalg med bl.a. hyldevis af Isagergarner.  

Der røg princippet om ikke at købe garn, når man ikke har et projekt…

For jeg handlede gladeligt ind af de mange lækre garner til ualmindelige gode priser (omend på en trist baggrund, for jeg ville hellere have beholdt min garnbutik i lokalområdet).

Således blev der også købt garn som indgår i denne udgave af “Året rundt”-blusen.  Herudover indgår diverse silk mohair-rester.

/Bella

onsdag den 16. oktober 2024

Mere origami...


Jeg folder fortsat i papir str. 20x20 cm.

Udover pyramider, er jeg optaget af forskellige "fliser" som kan fungere som kunst i ramme.  Jeg prøver forskellige udtryk af.  Dels mht. hvordan de ser ud i samme papir, dels hvad forskelligt papir gør ved udtrykket.

Midt i det hele faldt jeg også lige over et hjerte, som jeg måtte prøve at folde -- og til sidst blæse luft i så det fik volume.  Ret fint af et første forsøg.

Jeg har også prøvet at folde sonobe-enheder, som anvendes i modulær origami.  Typisk til bolde, stjerner, bokse o.lign.  

Jeg har har planer om pyramider, selvfølgelig.  

Men jeg synes at de her enheder (units) er for store, så måske jeg prøver at folde nogen der er mindre.
 

Lad mig slutte af med hjertet.

Hvis du har lyst til at prøve at folde det, finder du både videovejledning og trin-for-trin-instruktion her hos Origamiok.com -- prøv det, for det er super-sødt og overraskende nemt❤️


/Bella

lørdag den 12. oktober 2024

Origami-pyramider...


Jeg er i Oslo, og hver dag i denne uge, når jeg er kommet hjem fra arbejde, og har fået lavet en kop te, har jeg sat mig ved køkkenbordet og foldet lidt origami.  

Det er en god måde at tømme hovedet på, når der er mange bolde i luften...

Da kan origami noget.  Det kan flytte fokus, sænke ens skuldre, beskæftige ens hænder og udfordre hjernen på den gode måde.


Som du kan se er jeg ikke færdig med pyramider. 

Jeg har fundet papir frem som måler 20x20 cm, som er stort af origamipapir at være, men en god størrelse, når nye folderier skal prøves.

Origami-pyramide-kunstværket fra London er stadig en inspirationskilde, og jeg har endelig fundet den type pyramide, som er anvendt i kunstværket nemlig den, som jeg har foldet her (den store til venstre).  

Du finder en fin videovejledning på netop denne type origamipyramide hos Tove Svartkjønnli på hendes Instagramprofil @papir_lab.  Scroll gennem hendes opslag, og kig efter en lysegrøn pyramide.

Det får mig i øvrigt endnu engang til at tænke over, om det er en fejl, eller med vilje, at nogle af pyramiderne i kunstværket i London er foldet ud.

Min søgen efter pyramidevejledning resulterede også i anvisning på dobbelte pyramider, som der også er mange eksempler på som vægkunst. -- se f.eks. her på YouTube.  

/Bella

tirsdag den 8. oktober 2024

Sommerferieglimt...

Jeg nævnte Tversted og Isagers garnbutik den anden dag, hvilket fik mig til at kigge på sommerferiebilleder.  Du ved ved sommerferieglimt, der får en til at længes tilbage til sommerferien og det at ha' ferie flere uger i træk.

Et af vores sommerferiebilleder er f.eks. dette fra Kettrup bjerge, hvor sommerhusene ligger smukt “skvulpende” i bakkelandskabet og med havet i baggrunden — nærmest indbegrebet af dansk sommer.

Eller dette, hvor vi er på vestkysten, og man nærmest kan mærke sandet slå mod ens ben, mens det fyger hen ad stranden.

Som nævnt besøgte vi også Tversted, Isager garn og Tversted skole, som Isager har købt.  Her lejes tidligere klasselokaler  ud til lokale kunsthåndværkere.  Værkstederne var ikke åbne da vi var der, men det var til gengæld caféen, og vi fik en velfortjent kaffepause inden turen gik videre.  

Garnbutikken var et besøg værd, det er virkelig en meget smuk butik.

I sommerferien samlede vi også strandskaller ved Ertebølle strand, og vi nød fjordudsigten på en blæsende, men stadig lun dag.  Her står vi på badebroen der går langt ud i fjorden og kigger ind mod stranden og skranterne.

Jeg fik en stor portion rustikke skaller med hjem, som måske kan blive til vandkantsengle ala dem som Lene (@noerklene) laver.

Ikke langt fra Løgstør gjorde vi også holdt ved Vitskøl kloster, som med dette billede byder på det sidste fine sommferieglimt i denne omgang.

Det kan godt være, at der ikke venter flere ugers ferie forude (foreløbig), men snart er det tid til den årlige tur til Rom.

/Bella

lørdag den 5. oktober 2024

To Nova scarfs i alpaca...

 

Yderligere to Nova scarf-tørklæder er røget af mine strikkepinde.  Jeg har strikket dem begge i to tråde tynd alpaca.  

De er ikke lige lange.  Tørklædet til venstre er “standard”-længde, mens tørklædet til højre er længere, det måler 135 cm.  


Jeg strikkede det korte tørklæde først, og strikkede det på pind 3,5, fordi det var den pind jeg var i gang med fra det forrige tørklæde.  Da jeg var i Oslo, og var løbet tør for silk mohair, brugte jeg i stedet to tråde alpaca.  Tørklæde er fint, men til den lidt løse side i strikket, og derfor strikkede jeg tørklæde nr. 2 på pind 3.

Det er til gengæld helt perfekt, og allerede i brug.  Det er let og lunt, og fint i denne overgangsperiode. 

Jeg er ved at tage tilløb til et nyt forsøg på “Året rundt”-blusen af Isager.  Jeg strikkede den første bluse i alpaca og silk mohair sidste sommer — i øvrigt en stor del af tiden i selskab med gæstemissen.


Men blusen blev til den lidt tætte side (læs stramme side), og om det skyldes blusen eller mig, skal jeg lade være usagt.  Under alle omstændigheder, min mor har fået blusen, og jeg håber, at hun har fundet den frem, nu hvor vejret bliver køligere.

Men jeg var ret glad for den bluse, pga. dels blusens lethed, og dels konstruktionen af blusen.  Den var sjov at strikke.  Det var også derfor jeg gav mig i kast med en udgave af blusen i alpaca og merino fra Garnudsalg, men som du måske husker endte det projekt helt håbløst, fordi strikkefastheden ikke passede (suk!).

Jeg ved at strikkefastheden passer med silk mohair og alpaca.  Jeg så for øvrigt Isagers opstrikkede udgave af blusen, da vi i sommerferien besøgte strikkebutikken ved Tversted skole.  Den bluse var også flot.  Butikken var flot, og det imponerende udvalg af alle Isager-garnerne var flot.

/Bella

onsdag den 2. oktober 2024

Origami tiles til et billede...

 

Inspireret af et stort kunstværk af indrammede origami-pyramider i lobbyen på Strand Palace Hotel i London, hvor Christina og jeg boede for nogle år siden, har jeg været på Pinterest efter idéer til velegnede origamielementer, der vil gøre sig godt som billedværker.

Første forsøg er disse meget enkle tiles, som giver dybde og tredimensionalitet samtidig med at de er "rene" i udtrykket.

Jeg har foldet i det papir jeg havde ved hånden, som dels er fra Søstrene Grene (øverst) og dels Tigerbutikken (nederst).  Det er billigt papir, knapt så fleksibelt, men godt at øve sig på.

Du finder foldevejledning på youtube, hvis du også har lyst til at prøve.

Nu sætter jeg jagten ind på hvidt origamipapir str. 15x15 cm, for det tror jeg kunne være flot.

/Bella

søndag den 29. september 2024

Halsedisse version 2...

 

Vi går mod køligere tider, og jeg mærker det særligt om morgen, når jeg går til arbejde i Oslo.  

Derfor ved jeg også, at når jeg senere på ugen er tilbage i Oslo, så kommer halsedissen i brug.  Den er nemlig blevet færdig, i version 2, og jeg er meget tilfreds.

Det var også grunden til at det ikke var så svært at give det koralrøde Nova scarf til Karoline.  For det er godt til hende, og halsedissen er god til både den blå frakke såvel som min oilskindsfrakke. Jeg må sige, at farvespillet og meleringen er smukkere i virkeligheden end på billederne.

Halsedissen er strikket efteropskrift af Ditte Larsen fra hendes meget inspirerende strikkebog "Hammershøj på pindene", og jeg følger hendes anbefaling og bruger den med vrangsiden udad fordi det giver en flot tekstur.

Jeg måtte strikke halsedissen om, fordi jeg havde strikke halsrøret for langt, og taget ud for ofte på bryst- og nakke-delen.  Det var en klar ommer

Halsedissen ser muligvis ikke ud af meget, eller særlig pæn ud, og hertil må jeg også sige, at den er  betydelig pænere på, end liggende fladt på bordet.

Jeg er glad for, at jeg strikkede den om, for det betyder i det mindste at et af mine ellers skrinlagte projekter, har fået nyt liv.

Så man må sige, at jeg gør hvad jeg kan, for at få mest mulig genbrugs-glæde ud af garnet.


 /Bella

torsdag den 26. september 2024

Krans af hortensia...

 

Jeg har fået denne smukke krans af min nabo, Ninna.  

Hun har lavet den af hortensiasblomster, der er sat i oasis i en form for rand.  

Nu skal den have lov til at stå og tørre, så jeg får en evighedskrans der kan pynte længe.

Jeg har placeret kransen på opsatsen fra Royal Copenhagen, som muligvis er tiltænkt lagkager, men her i huset bruges den til meget andet.  Den har i flere år givet ære og værdighed til årets adventskrans.  Den har også været brugt til udstilling af sten og kastanjer.  Og nu denne smukke blomsterkrans.


 Kransen måler 40 cm i diameter, og er 10 cm høj.

/Bella
 

tirsdag den 24. september 2024

Reparation af ophæng med drivtømmer...

 

Et ophæng med drivtømmer og hulsten, som jeg plejer at have hængende på nedløbsrøret på terrassen, havde givet fortabt.

Jeg har samlet det påny, og i stedet for nylonsnor, som min mor havde anvendt, har jeg brugt coated smykkesnøre beregnet til tunge smykkesten.  

Tiden må vise om det holder, eller hvor længe det holder.  Jeg tror, at solen har mørnet nylonsnoren.

Uanset, lidt pynt på nedløbsrøret skader ikke. 

Hva' med dig, skal dit nedløbsrør ha' lidt pynt? 

/Bella

søndag den 22. september 2024

Det grå nova scarf er blevet færdigt...


Det grå Nova scarf er blevet færdigt.  Endnu et i rækken.

Det er blødt og let.  Strikket i én tråd silk mohair og én tråd tynd alpaca.  Jeg har strikket på pind 3,5.

Jeg har ikke et kæmpe garnlager her i Oslo, og må kigge igennem hvad jeg har af garn til et nyt projekt. 

Vi får se.  Men jeg tror ikke at jeg er færdig med denne opskrift.

/Bella

fredag den 20. september 2024

Barselsgaver...

Tidligere på året kunne en af mine ph.d.-studerende fortælle den glædelige nyhed, at hun ventede sig.

For første gang nogen siden, gik jeg ikke direkte babytæppe-mode, for jeg vidste, at jeg allerede havde det perfekte tæppe liggende til netop denne kommende mors barn.

Husker du tæppet jeg hæklede i rester af højlandsuld efter opskrift fra Lise Frank, som jeg havde fået af Lene?  En drøm af bæredygtighed.

Dengang troede jeg, at den første og bedste baby der meldte sin ankomst, skulle ha' tæppet, men sådan gik det ikke.  For da Jennifer (en anden ph.d.-studerende) skulle ha' sin lille pige, strikkede jeg dette tæppe til hende.  Lise Frank-tæppet føltes bare ikke rigtigt. 


Men det gjorde, da Karoline kom med sin nyhed.
Og det kan der ikke herske nogen tvivl om.


Da jeg pakkede tæppet til Karoline og baby-Hilde, så jeg kunne have det med til Oslo efter sommerferien, syntes jeg pludselig, at det koralfarvede Nova scarf, som jeg egentlig havde strikket til mig selv og min blå Barbour-frakke her til efteråret, ville være meget bedre til Karoline end mig.  Og sådan blev det.


/Bella

onsdag den 18. september 2024

Kunstklods...


Min mor har fødselsdag i dag, og jeg har foræret hende en kunstklods af kunsthåndværkeren Beate Lund Kristiansen fra Trondheim, som deltog i kunsthåndværksmarkedet ved Domkirken i Oslo.

Kunstklodsen måler ca. 9 x 9 cm, og er 5 cm tyk.  Den er er forberedt til ophæng, men man kan også have den liggende eller stående.  

Det kan være svært at se, at de tværgående streger oven på den blå cirkel er i guld, men det er de.  

Klodsen er på en og samme tid rustik og elegant.

Og min mor blev glad. 


Besøg Beates hjemmeside (goFORM keramikk), for hun laver meget andet end klodser, og når det er sagt, så laver hun også mange forskellige typer klodser -- de er alle et kig værd

/Bella

mandag den 16. september 2024

Kunsthåndværksmarked ved Domkirken i Oslo...

Jeg kom ikke på keramikmarked i Middelfart i weekenden, men tilbage i august, samtidig med studiestart, var der det årlige kunsthåndværksmarked ved Domkirken i Oslo.  

Kristine og jeg var sædvanen tro afsted sammen på en flot og solrig lørdag. 


Det var som altid et stort og velassorteret marked med kunsthåndværk af høj kvalitet med deltagelse af norske, danske og svenske kunsthåndværkere, og mange flere end oversigten på hjemmesiden viser.

Det ved jeg, for jeg fortryder, at jeg ikke købte nogle små hængede stiklingeglas i farvet glas.
  
Jeg laver tit stiklinger til lejligheden og kontoret, og disse glas ville være fine og pynte selv uden stiklinger.  Netop denne kunsthåndværkers kort tog jeg ikke, og nu kan jeg ikke finde hende, for hun er ikke listet på hjemmesiden, og jeg kun huske, at hun er svensk.

Nå, men vi kender alle svaret på det, jeg må afsted igen til næste år, og håbe på, at hun også er med.
 

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...