Ny glimmerstrik -- Cecilia-blusen fra Filcolana...

 

Jeg har slået masker op til en ny bluse.  Det er samme garnkombination som basissweateren (se evt. også her), dvs. Paia (glimmergarnet), Arwetta og Tilia, som alle er garner fra Filcolana.  Der strikkes med tre tråde -- én af hver -- gemmen hele arbejdet.

Denne gang strikker jeg Cecilia-blusen efter gratis opskrift fra Filcolana.

Det er den farve og garnkombination som foreslås i opskriften.  Dog syner blusen i opskriften mere rosa i udtrykket.  Vi får se, hvordan lyset ender med at fange farverne i glimmergarnet i min bluse, når den er færdig.  Uanset, så er jeg godt tilfreds.

Jeg købte garn inden jeg tog hjem fra Oslo, og jeg har igen handlet hos Fru Kvist i Oslo centrum.

 Sådan her ser det ud, når man kigger ned i en pose med garnlækkerier.

Hvor basissweateren strikkes oppefra og ned, så strikkes denne model nedefra og op.  

Man starter med at strikke to dele rib til henholdsvis forstykke og bagstykke, som samles med et overlap på 4 masker i hver side, og herefter strikkes der rundt op til ærmegabet.  

Det er det jeg er i gang med nu. 

/Bella

Ps. Ingen reklame, bare orientering fra mig til dig. 

Påsken er lige om hjørnet...

 

Jeg er hjemme fra Oslo, og påsken er lige om hjørnet.

Jeg har pyntet grene med påskeklip fra tidligere år -- blødkogte æg i æggebægere som jeg lavede sidste år, og påskekyllinger i æg som jeg klippede forrige år.

Tidligere har jeg brugt kirsebærgrene, men denne gang har jeg taget grene fra bunken med afklippede grene fra da frugtræerne for nylig blev beskåret.  Jeg er ikke klar over om det er æble- eller pæretræer.  Til at starte med var jeg slet ikke sikker på at de ville skyde, men de kommer flot.

I stuen pynter de strikkede påskekyllinger, som jeg strikkede i restegarn sidste år.

Jeg ville også have pyntet op med de måbende påskekyllinger, men nu kan jeg ikke finde dem.  Det er ellers ikke længe siden at jeg så dem, og nu kan jeg ikke huske hvor.  Men pyt.

I krukken ved hoveddøren titter Louises glaskylling frem sammen med det gigantiske påskeæg, som jeg malede for nogle år siden. 

Jeg er særligt tilfreds med påskeklippet, ikke bare at jeg kunne finde det, men at det endnu engang er fin pynt til påsken.

/Bella

Basissweateren er for længst færdig...

 

Basissweateren er færdig.  For længst.

Den tog ingen tid at strikke.  Det tog ca. 3 uger, og den var virkelig let at strikke.  Så let at strikke, at min kollega uden bævren kan gå i gang.

Efter den var blevet færdig, lå den også et par uger og ventede på at blive vasket.  Her hænger den på bøjlen inden den blev vasket.

Jeg ville ha' givet en status på strikkeriet, da jeg nærmede mig afslutningen.  

Billedet her nedenfor er fra en søndag formiddag i køkkenet i Oslo, hvor jeg hyggede med te, lydbog og strikning af kroppen af blusen.  Det kunne nemt have været sådan et statusbillede. 

Jeg tror, at jeg glemte alt om billedet.  Jeg var mere optaget af at strikke, og pludselig var blusen færdig.  

Jeg strikkede ærmerne med magic loop-teknik.  Det gik over al forventning, men det var ikke min oprindelige plan.  Det kom sig af, at da jeg skulle til at strikke ærmer manglede jeg pludselig de rigtige strikkepinde.  Tja, så må man bruge hvad man har, når man ikke kan vente.

Jeg vaskede blusen i hånden, og centrifugerede herefter blusen i vaskemaskinen på 600 omdrejninger.  På den måde var den nem at lægge til tørre på et par håndklæder, og dagen efter var den klar til brug.

Basissweateren er strikket efter begyndervenlig opskrift af Önling — du kan købe opskriften her.

Garnet er fra Filcolana, og blusen er strikket i tre tråde, én tråd Tilia (om Tilia, farver i Tilia), én tråd Arwetta (om Arwetta, farver i Arwetta) og én tråd Paia (om Paia, farver i Paia).

Jeg må bare endnu engang bemærke, at intet slår farven.  Den er en humørbombe 🩷

/Bella

Nemme påskekyllinger i papirstrimler…

 

Tidligere på ugen, imellem rækken af specialevejledningsmøder, opstod en kort pause, hvor jeg simpelthen måtte prøve idéen med påskekyllinger af.  

Jeg kunne ikke slippe tanken siden blogposten med forårsfugle af stjernestrimler.

Jeg fandt gult kopipapir, saks samt sort og rød tush frem.

Jeg klippede et par baner, slog en knude, klippede runding til hoved og hak til halespids samt tegnede øjne og næb. 

Vupti, en ret sød påskekylling!

Brede strimler, store kyllinger.  Smalle strimler, små kyllinger.

Hvis man i tillæg finder synål og gul sytråd frem, så kan kyllingerne hurtigt pynte på grene i en vase og være klar til påskebordet.

De kan også bruges som bordkort, hvor man skriver navn på kyllingen, og placerer den på tallerkenen til påskefrokosten.

/Bella

Hvide origamibrikker...

Da jeg viste origamibrikker forleden, inkluderede det også disse to hvide brikker.  Men hvad jeg ikke nævnte er, at jeg har fået papiret skåret til i origamipapirstørrelse, og at den ene type papir er kalkerpapir (brikken til højre).

Det “almindelige” hvide papir vejer 100 g., og kalkerpapiret vejer 110 g.

Kalkerpapiret er skrøbeligt, eller dvs. man kan sagtens folde af det, men man skal ikke være voldsom med falsebenet, for så knækker papiret, for det er mere sprødt end almindeligt papir.

Men netop det transparente udtryk gør sig godt til denne type brik, hvor man kan fornemme papirlagene.  Jeg synes at det giver en ekstra dimension til det visuelle udtryk.

Kan du se en hel serie for dig?  Jeg kan ;-) 

 /Bella 

Flere origamibrikker...

 

Jeg er ret begejstret for denne type origamibrik.

Den er flerdimensionel og med lidt “pyramide-effekt” i midten.  Den har et visuelt flot udtryk, og origamien vises flot frem.

Jeg har foldet i flere forskellige papirkvaliteter i denne omgang. Fælles er at papiret måler 15x15 cm.

De sort-hvide brikker er foldet af papir fra Vivi Gade-design, som er et to-sider design med print på begge sider á 80 g.

Brikkerne i papir med noder på er noget kraftigere, og er fra nodebøger.  Jeg har købt papiret på en stand på Kreative dage-messen for flere år siden.

Den brune brik ude til højre med striber er foldet i papir fra Søstrene Grene, og der står ikke på pakken hvor meget det vejer.  Men det er tyndt.

De to hvide brikker er foldet i papir der vejer henholdsvis 100 og 110 g.  Jeg har købt papiret hos Norway Designs i lighed med papiret som de restende brikker er foldet af.  

Det blomstrede Norway Designs-papir vejer 100 g., og er i samme kvalitet som de tidligere foldede grønne brikker, som også er i papir fra Norway Designs.

Jeg tror, at jeg foretrækker denne type origamibrik i klassisk origamipapir med mønster på én side.  Jeg synes at det bliver for uroligt med mønster på begge sider.  Men som med så meget andet, er det en smagssag.

/Bella

Forårsfulge af stjernestrimler...

 

Jeg har lavet forårsfugle, og her kan alle, som i ALLE, virkelig være med.

Fuglen er lavet af en strimmel papir, som man slå en knude på.

Jeg har brugt stjernestrimler.  Du ved, dem man bruger til at flette stjerner af til jul.

Når man har slået en knude på strimlen, klipper man runding på strimlen i den ene ende, og hak til halespids i den anden. 

Jeg har lavet fugle i tre størrelser, og tilsvarende stanset huller til øjne i tre størrelser.

Fugleflokken i matchende farver pynter nu i entreen.

 

Men det med de matchende farver er ret tilfældigt, for det var de stjernestrimler jeg havde, da projektet tog sin begyndelse i Oslo.

Jeg har som nævnt stanset hul til øjne, og fordi stansejernet har tre størrelser har jeg udnyttet det.

Men man kan også tegne øjne med en sort tush.

Man kan også selv klippe strimler i hvidt papir, og farvelægge fuglenes fjerdragt inkl. øjne og næb.

Lige som at man kan klippe strimler fra magainer og blade, og få en broget skare af fugle. 

Til sidst har jeg sat en tråd i, så fuglene kunne hænge på grene.

Fuglene kunne også gøre sig flot som påskekyllinger til påske.  

Dvs. lavet af strimler klippet i gult papir og med sorte øjne og rødt næb tegnet med tush.  

Det er i hvert fald nemt og enkelt påskepynt.

/Bella

Perlekædesyningsteknik…

Det er ingen hemmlighed at jeg elsker at sy perlekæder — perlekæder af ferskvandsperler — og at jeg som resultat har uendelig mange perlekæder.

Min glæde ved at sy perlekæder, er også den oprindelige årsag til at jeg i tidernes morgen oprettede bloggen, fordi jeg ville finde nogen at dele hobbyen med, nogen at tale om perlekædesyning med, syteknikker, design, materialer, gode steder at handle materialer mm.

Jeg er også interesseret i at finde nogen som syer perlekæder med samme teknik, som jeg anvender.  Det har nærmest vist sig umuligt.  Ingen har i hvert fald givet sig til kende.

Billedet af min perlebakke er af ældre dato, og er genbrug fra indlægget om materialer og vejledning til perlekædesyning. I det indlæg linker jeg til en YouTube-video, som på det tidspunkt var den eneste video jeg havde fundet som anvender samme syteknik som jeg gør.  

Sandt at sige, er det ikke verdens bedste video, og knapt nok en tutorial.  Den er dårligt optaget og al, al for hurtig til at man kan følge med i hvordan man gør.  Den også lidt “snusket”, og jeg er heller ikke tilhænger af at perlerne sættes i klemme i en skuffe(!!).  

Jeg holder selv perlerne mellem knæene — det skal ses — for jeg kan godt høre, at også lyder mystisk.

Men, halløj, nu har jeg fundet en ny og anden video, der demonstrerer min syteknik, og som samtidig også omtaler den som “all-knot”-metoden.  Den er lavet af Flower Jem, som også sælger sine håndsyede perlekæder.  Han er særligt optaget af at fremhæve perletråd og knude, i modsætning til mig.  Han syer derfor med tykkere, farvet tråd, laver dobbelte knuder mellem hver perle og anvender perler med hulstørrelse 0,7 mm, hvor jeg foretrækker 0,5 mm.

Han holder heller ikke perlestrengen mellem knæene, når han syer.  Han fæstner strengen på en krog eller knage, men han syer på samme måde.  

Meget interessant afslutter han på en anden måde, end jeg gør, og hans måde er måske bedre end min, jeg skal i hvert fald prøve den af.  Hans afslutning er også med to knuder som min, men fordelt på hver sin side af perlen, som jeg tror er både en fordel belastningsmæssigt og æstetisk.  Som sagt, den afslutning må jeg prøve af.  

Jeg må også prøve den måde af, som han syer dobbelte knuder mellem perlerne på, for jeg tror, at han opnår en indbygget kontrol i knudernes placering mod hinanden, som er enklere end når jeg syer dobbelte knuder, og hvor jeg omhyggeligt må placere knuderne.  

Det er super-inspirerende — jeg må ha’ perlebakken frem.

Hvis du er interesseret i perlekædesyning, har du med min beskrivelse i dette indlæg, samt Flower Jems videoer (to andre her og her) en god introduktion til denne teknik, og hvad det kræver af materialer udover perler.

/Bella

Ps. Jette, jeg håber at du læser med, og at alt er vel hos dig.  Nye spændende videoer, ikk’ sandt?

Halløj Bech-Bruun...

 

Det er efterhånden længe side, at jeg havde en teaser om et indlæg til Bech-Bruun.  

Det er jo sådan at Bech-Bruun, som advokater for Royal Copenhagen, sørger for at ingen på nogen måde bruger den ikoniske musselblomst.

Jeg har f.eks. højt og helligt måtte love aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensiden at vise billeder af musselblomsten på bloggen.  I hvert fald ikke nogen som jeg selv har tegnet i et løssluppent anfald af kreativitet.

Jeg har fjernet alle de billeder med tegnede musselblomster, som de bad om.

Jeg tror godt, at jeg må vise en tekop, som jeg drikker af, men jeg er ikke helt sikker.

Jeg ved heller ikke om jeg kommer i fedtefadet igen med det her billede.  Vi får se.

Nå, men til sagen, siden at Bech-Bruun har påtaget sig opgaven at jagte musseblomst-syndere, så vil jeg tippe, at de måske sku’ slå vejen forbi Vejdirektoratet.

For på motorvejen ved den nye Lillebæltsbro har Vejdirektoratet sat seværdighedstavler op, som informerer om det verdensberømte keramikmuseum Clay i Middelfart.  På tavlen er der bl.a. en hvid vase med musselblomst!

Jeg tror ikke, at Vejdirektoratet har planer om at tjene penge på skiltet, tvært imod, men det havde jeg jo heller ikke.

Ja, det er sådan set bare det jeg ville nævne.

Lad mig tilføje, at jeg i øvrigt er stor fan af de brune seværdighedstavler, og keramikmuseet for den sags skyld, og jeg håber derfor ikke at skiltene ved Lillebæltsbroen bliver taget ned.

/Bella 

Grønne origamibrikker med hvid kerne...

 

Jeg folder stadig origamibrikker.  

Det er hyggeligt og meditativt, og det er en luksus at ha’ lækkert papir mellem hænderne.

Som jeg nævnte tidligere i forbindelse med brikkerne med grøn kerne, ville jeg også prøve at folde en serie med hvid kerne, bare for at se hvad det gør ved udtrykket.

 

Det gør en forskel, men dermed ikke sagt, at jeg har en præference.  De kan noget hver især.

Hvis jeg har en præference, så er det de nye med hvid kerne.  Men måske det bare er fordi det er dem jeg lige har foldet?  Og fordi de er sværere at folde end de andre netop pga. den hvide kerne, og fordi de alle er faldet heldigt ud.

Måske du husker, hvordan jeg i efteråret faldt for disse typer origami tiles eller -brikker med henblik på billedindramning?  Og hvordan jeg efter julemarkedet i december har været optaget af netop denne type brik?

Jeg synes at brikken har et stærkt visuelt udtryk, og så er den på en og samme tid nem at folde, og har et afsluttende raffinement som kræver præcision og øje for detaljen.

 /Bella