tirsdag den 30. januar 2018

Susannes tørklæde...


Susannes tørklæde er blevet færdigt.  Det er sågar blevet vasket og sendt afsted til Susanne.  Det sidste lidt vel hurtigt, fordi jeg var på vej retur til Oslo.  

Jeg kan derfor ikke oplyse garnvægt eller mål på tørklædet, som jeg i øvrigt har syet sammen til et rør.

Jeg glemte simpelthen at veje og måle, da jeg var mere fokuseret på at få pakken overdraget til postvæsenet.

Men måske, Susanne på et tidspunkt kan forkæle med vægt og mål? :-)


Tørklædet er hæklet i Blackhill Recycle Cotton Tweed fra Garnudsalg i farven "støvet grøn".

Opskriften er blondemellemstykket ligesom babytæppet til Luna. 

/Bella

fredag den 19. januar 2018

Frynseøreringe...


Det er ikke for at prale ...

... jo, det er :-)

Jeg fik frynseøreringe af Sille i julegave, som hun har lavet af broderigarn -- to par! :-)

Jeg er ikke den eneste i familien, der kan li' at lave smykker :-)

/Bella

tirsdag den 16. januar 2018

Bella på tur...


Sidste uge bød på seminar på Losby gods -- en charmerende herregård lidt uden for Oslo, hvor vi blev bespist og vartet op efter alle kunstens regler. 


Der var med andre ord, ingen undskyldninger for ikke at lave, hvad vi var kommet for, nemlig handlingsplaner til implementering af 'strategi 2024'. 



Det var, når sandt skal siges, meget hyggeligere og mere konstruktivt end forventet :-)

Slet ikke så ringe :-)

/Bella

søndag den 14. januar 2018

Tørklæde til Susanne...


Jeg hækler på et tørklæde til Susanne.  Alt imens at jeg lader op til den kommende uge. 

Tørklædet hækles i samme mønster som det seneste babytæppe.  

Tanken var også, at tørklædet skulle hækles af den sidste rest af merino-silke-garnet fra babytæppet, men der var ikke garn nok. 


Hooked på ideen om et tørklæde (rør-tørklæde) i dette mønster, og med et akut behov for et hyggeligt hækleprojekt i juleferien, slog jeg istedet slået masker op i Blackhill Recycle Cotton Tweed, som jeg allerede havde, og har nok af til et tørklæde :-)

Det er et garn fra Garnudsalg lavet af vintage-jeans.  Det er blødt, råt og med lækker struktur :-)

Farven er "støvet grøn", og den tror jeg vil falde i Susannes smag :-)

Jeg har slået masker op på nål 4,5, og hækler på nål 4.  Så det går tjept :-)


/Bella

tirsdag den 2. januar 2018

Mix-øreringe...


Det er meget populært med tassel-øreringe, og øreringe man kan mikse på kryds og tværs -- netop sådan øreringesæt lavede jeg til Christina i julegave og til Lene i fødselsdagsgave.  

Måske du husket sneak peek'et? :-) 

De er lavet i sølv forgyldt med 8 karat guld og agatperler.  Christina fik det blå-grønne sæt og Lene det røde.  "Ørekrøllen" har jeg ikke lavet, men det har jeg også planer om at forsøge mig med :-)


Øreringene er inspireret af denne ørering fra Stine A, hvor du også finder fine "ørekrøller".

Inspiration til tasseløreringe kan man også finde hos Nordstrom.

/Bella

lørdag den 30. december 2017

Udendørsjulestemning...



Vi holdt jul hos mine forældre i år.  Og her blev vi mødt af julestemning allerede inden vi kom indenfor :-)

Nedenfor følger lidt billedspam af noget af min mors udendørspyntning :-)


Ved hoveddøren hænger en troldegren med bl.a. vinterpigerne som i denne udgave også har fået nissehuer -- magen til dem hun også hæklede til mig.  Der hænger også glasdråber, som jeg har lavet (jeg har også nogle selv), og i vinduet bagved kan man se sløjfehjerterne fra dette års adventskalender :-) 



Hun bruger, hvad hun har: en træstub, lidt mos, grene, kviste og kogler, et par hul-sten og røde æbler og hjerter tilsat lidt glimmer...

 
 

På et dæksel står en stor krukke fyldt med gran og kogler... 


Ved udendørsbruseren står et "træ" af en stor troldegren i en krukke fyldt med hulsten, og på træet pynter koglerne fra adventskalenderen for nogle år siden, her blot med nye bånd, samt glasistapper som også er fra en adventskalender.


På terrassen putter nisserne under juletræet med lys.  Den store af nisserne har Louise lavet, og er fra det år, hvor hun også lavede nisser til mig :-)  

Hun har selvfølgelig også lavet den på billede nr. 4 med høj hue :-)

/Bella

fredag den 29. december 2017

Julestøvler...


Min sidste adventsgave fra Louise var fine julestøvler klippet i kraftigt julepapir med henholdsvis røde bånd og sølvtråd til ophæng.  

Deres sæson er kort i år, så jeg skylder dem, at de kommer op igen til næste år :-)

/Bella

torsdag den 28. december 2017

Nøglering med barokke ferskvandsperler...


Den fjerde og sidste adventsgave til min mor, svigermor, Louise og Christina i år var en nøglering syet af store, grå, barokke ferskvandsperler sat på en jumbo-nøglering.

Jeg synes selv, at den er ret cool! 

Faktisk blev det til en adventsgave, fordi jeg lavede en til mig selv, og synes at den var så vellykkede, at også andre måtte blive glad for een :-)

Min bilnøgle har nemlig en "strop" man kan gribe fat i, når nøglen skal op af tasken, og den er super-god, og derfor dette design :-)
(Bare lige så du ved det, det er Sille, der har lavet min bilnøglering -- hun er god :-))


Men at lave og give en adventsgave som ikke er en juleting, er et brud på mine egne adventsgaveregler.  For hvis en adventsgave ikke falder i god jord, skal man kunne pakke den væk med god samvittighed, når julen er over :-)

Så jeg håber, at nøgleringen er faldet i god jord :-) 



/Bella

fredag den 22. december 2017

Albertes armbånd...


Jeg var involveret i Albertes adventsgave i søndags.  Alberte, som blev konfirmeret i foråret, fik nemlig et armbånd i adventsgave af sine forældre.  

Dvs. hun fik et brev der fortalte, at hun næste dag skulle på besøg hos mig sammen med sin mor, Malene, så hun kunne designe sit armbånd :-)

Det er blevet til dette fine, spinkle armbånd med lyseblå, grå, og hvide ferskvandsperler i forskellige størrelser (fra 1,5-4 mm) kombineret med forskellig-farvede blå-tonede 3 mm facet-slebne agatperler.  Hertil en lille aflang hægtelås i børstet sølv.  Armbåndet er syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle.  Armbåndet måler 16,4 cm inkl. lås.

Ret fint armbånd -- og dejlig oplevelse! :-)

/Bella 

onsdag den 20. december 2017

Sneak peek på smykkegaver...


Forrige weekend i Oslo bød på forberedelse af smykkegaver der skal gives i julen :-) 

Men jeg havde ikke alle nødvendige dele med i Oslo, og var heller ikke indehaver af alle nødvendige dele.  Så mens jeg sad og prøvede designudtryk og funktionalitet, handlede jeg også de manglende dele på nettet.  

Den kreative tilblivelsesproces er den jeg holder mest af, og så selvfølgelig at give smykkerne :-) 

Vel hjemme har jeg kunne lave gaverne færdige, og viser dem senere, selvfølgelig :-)



/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...