søndag den 6. oktober 2013

Stjerner...

I forlængelse af det forrige indlæg, må jeg lige vise et par stjerner :-)



Den store stjerne er flettet af papir som er 4 cm bredt.  Det er en helt almindelig flettet stjerne.  Det er den slags stjerner som min kollega skal have.  Og dem skal hun have mange af :-) 
 
Den store, 'runde' stjerne er flettet af 12 strimler, og er derfor en lidt større sag, at give sig i kast med.  Men hvis du er en erfaren stjernefletter, så er det på ingen måde vanskeligt.  Der findes flere vejledninger på nettet, f.eks. hos Creative Company (her), men jeg vil egentlig hellere anbefale Marias vejledning (dvs. prinsesse Suh med bloggen Prinsesseliv).  Hun viser meget pædagogisk, hvordan specielt at stjernen samles, og hendes måde at gøre det på, ligner min.
 
Læg også mærke til papiret på den store 'runde' stjerne og den mindre, almindelige stjerne -- de er nemlig flettet af papirstrimler med kork-mønster.  I øvrigt er bredden på disse strimler 2,5 cm.  Nå, men tilbage til korkmønstret.  Det er jeg nemlig helt vild med.  Det har jeg været lige siden, at jeg så den slags strimler hos Tina Dalbøge på hendes blog. (Hvor du kan købe tilsvarende strimler, hvis du ikke er lige heldig som mig). 
 
Det er ikke fordi at jeg er til rustikt natur-juletema.  Men på den overdækkede terrassen i mine forældres sommerhus, har min mor hængt stjerner op, som jeg tidligere har flettet.  (Der hænger de hele året, i al slags vejr :-)). 


 
Når man nu som jeg lider af kronisk stjerneflettesyndrom, så tænker jeg automatisk i nye afsætningsmarkeder for flettede stjerner -- så måske sådan nogle stjerner i naturtema er noget for min mor på terrassen?  :-)  (Som om hun har en chance for at undslå sig :-)).

Nå, men som tidligere sagt, jeg må jo til det... :-)   

Kh.
Bella

2 kommentarer:

  1. Sikke flotte stjerner du laver - og god idé at lade dem pynte hele året. Om ca 10 dage udkommer der en ny e-bog på mit forlag med en ny slags stjerner. Jeg kan ikke tro at du kender dem allerede - men så får du mulighed for at flette noget nyt. Jeg lægger lige et link til de flettestrimler jeg sælger, - for ellers kan det godt være svært at finde dem: http://www.kreahobshop.dk/search?search_query=flettestrimler&orderby=position&orderway=desc&n=50
    Mange hilsner fra Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina -- god idé med linket strimlerne, og så vil jeg ellers vente spændt på din nye e-bog :-)
      Kh. Bella

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...