søndag den 4. december 2016

Stjerner på snor...


På denne 2. søndag i advent har min mor, svigermor, Louise og Christina fået ranker (guirlander) med papirstjerner, hvilket også betyder at jeg har haft min debut med at sy i papir på symaskine :-)

Inspirationen til rankerne kommer fra Illums Bolighus, hvor jeg har set stjerneranker med forskellige størrelse stjerner (det er også ret sødt) -- og hvor én ranke koster kr. 64!  Jeg har forkælet pigerne med hver fire ranker! :-)


Jeg har lavet rankerne i det samme lækre papir, som jeg lavede den store stjerneuro i, som de fik i adventsgave sidste år.  Derfor kan de også vælge at hænge rankerne sammen med uroen, hvis ledestjernen skal akkompagneres af lidt mælkevej :-)  

Men de kan også vælge at lade dem pynte som guirlander, og derfor er der snor i hver ende af ranken.  Men skal rankerne 'bare' hænge, kan de vælge at klippe den ene ende af snoren af, så den ikke flagrer.  Det bestemmer de helt selv :-)  Selvfølgelig! :-)

Det er i øvrigt også det samme papir, som jeg brugte til sneuglerne og de stansede engle sidste år.

Det her med at sy i papir på symaskine var også lidt af en oplevelse, og bestemt ikke sidste gang jeg gør det.  Men det krævede lige lidt rutine og øvelse, før at jeg havde taget på det. 


Men det sjoveste var egentlig Anders' ansigtsudtryk, da jeg fandt symaskinen frem og proklamerede, at de mange stjerner som jeg havde stanset, nu skulle syes sammen på snor -- da kunne man se på ham, at han tænkte: "nu rabler det for hende".  Og han har endda oplevet ret mange forskelligartede projekter gennem tiden :-)

Jeg kunne heldigvis berolige ham med, at idéen ikke er min, og at den er ret gennemtestet og almindelig.  Det beroligede ham :-)

/Bella

Ps. En stjerne måler ca. 6 cm i diameter, og på mine ranker er der 10 stjerner på hver ranke.

Pps. Måske du så i indlægget i går om de beduggede nisser, hvordan jeg selv har stjernerne hængende i vinduet på arbejdsværelset -- i en ranke med i alt 5 stjerner. På billedet kan man se de nederste to stjerner.

2 kommentarer:

  1. Et forsinket tak for de fine stjerner. De har fået plad i den franske dør mellem køkken/alrum og stuen - passer perfekt😊 Skulle nærmest tro, de var lavet efter mål til døren😊 Tak Bella😘

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Louise. Det lyder som et godt sted -- det glæder jeg mig til at se! :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...