Jeg er hjemme og er blevet forkælet med smukke tulipaner fra min svigermors have.
Og sådan kunne den fortælling ende, men der er mere at sige. Billedet er en smule iscenesat, for helt så pænt og ryddeligt er her ikke.
Jeg sidder nemlig i køkkenet og læser eksamensopgaver, og hele spisebordet flyder med opgaver og pensumlitteratur.
Grunden til at jeg sidder i køkkenet og ikke på arbejdsværelset er, at gæstemissen ligger og sover inde i stuen. Ham holder jeg lidt øje med.
Billederne er fra i onsdags. Men de kunne lige så godt være fra i går eller i dag. For hver dag siden jeg kom hjem, er gæstemissen kommet hver morgen, og har sovet her hele dagen.
I går og i dag har han dog ligget i køkkenet hos mig.
Han elsker selskab. Så han bliver nok glad, når han opdager at min eksterne censor kommer på besøg om lidt, og at snakken vil gå livligt de kommende par timer.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar