fredag den 21. april 2017

Keshiperler med flettet lædersnor...


Her i huset er der ikke langt fra tanke til handling -- i hvert fald ikke hvad mig angår :-) -- og der gik ikke længe, før jeg klippede keshiperlekæden op, og igen strengede den op, denne gang med formålet at montere den på den flotte, flettede lædersnor som jeg havde liggende.


Inden jeg syede perlekæden limede jeg endedupper med øje på lædersnoren (40 cm).  Jeg har brugt to-komponentlim, som jeg lod hærde et døgn, før jeg syede og monterede perlekæden.  Perlekæden er (igen) syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle.


Lædersnor, endedupper og lim har jeg fra Endlessleather, og perlerne er i øvrigt fra ANKU (købt ved besøg i butikken).


Jeg er ret tilfreds, men jeg går alligevel og overvejer, om det er dette udtryk jeg vil ha'.  Men det er heldigvis ikke noget problem, for jeg kan jo bare sy perlekæden om igen, hvis det sku' være :-) 

/Bella

4 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig fin med den lædersnor - den kan du godt være tilfreds med. Hvis jeg har forstået det rigtig, er det en kæde du skal bruge til Amandas konfirmation? Hvad med selve konfirmanden, vil hun også have at du laver et smykke til hende? Luksus at have en mor, der kan den slags! Kh Malin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Malin! Ja, det er planen, at jeg skal ha' denne perlekæde på, altså, hvis jeg ikke får taget mig sammen og får syet perlekæden med korsperlerne om (den hvor der ikke er plads til låsen :-(). Amanda, skal ha' hårbøjlen på med perler, så tror jeg ikke, at hun behøver flere perle på denne dag -- måske et lille armbånd :-) Jo, hun er vældig tilfreds med at ha' en faster der kan den slags! :-) Kh. Bella

      Slet
  2. Hvor har du utrolig mange flotte og forskellige perler i din samling😍
    Går du altid med perler?🤔

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har -- jeg ved det godt :-) Men det ligger jo lige til højrebenet, med sådan en hobby :-)
      Ja, jeg har perler på hver evig eneste dag -- hvis ikke en perlekæde, da armbånd eller broche, og næste altid øreringe, men da ikke nogle jeg har lavet selv. Jeg er tilhænger af at smykker skal bruges :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...