Nyt hue-projekt...

Jeg var i Oslo i sidste uge for at byde velkommen til nye kandidatstuderende samt specialestuderende.  Dog kun en lynvisit, for jeg skyndte mig hjem til Silles konfirmation.  

 

Men ikke desto mindre havde jeg brug for et rejse- og fly-venligt strikkeprojekt, og det blev starten på et nyt hueprojekt.

Opskriften er den gratis opskrift Gotland fra Drops som strikkes i en alplaca og silk mohair på rundpind str. 3,5, 40 cm. -- jeg anvender garnrester fra det florlette tørklædesjal.

At billederne er taget i Oslo, kan man for alvor se på billedet nedenfor, for det er yndlingspladsen i køkkenet :-)

Huen er i mellemtiden blevet færdig, og såmænd også givet bort.  For huen var ikke til mig selv, men til min nabo som snart skal i behandling med kemoterapi, og derfor får brug for den.

/Bella
 

Pengegave som origamihjerter...

 

Sille blev konfirmeret i søndags.  Det var en flot fest, godt vejr, glade gæster og lykkelig konfirmand, og ikke mindst god mad samt et overvældende gavebord.

Vi gav penge, som jeg havde foldet som hjerter, og ydermere placeret i hjerteform i telegrammet.

Det er lidt nogle snyde origamihjerter, for kun forsiden er pæn, men hvad betyder det, når kun forsiden skal vises frem?  Fordelen er nemlig, at de er supernemme og hurtige at folde.  

Find vejledning her.

/Bella

Så fik man hus og båd...

 

Min mor har lavet de fineste små sejlbåde af drivtømmer og pil, som pynter på terrassen sammen med et af de søde huse fra Sus og hus (@sus_og_hus).

Hun har byttet sig til huse mod drivtømmer -- win-win :-)

Og på forunderlig vis fik jeg både båd og hus med hjem.

 Sejlbåden har fået plads i køkkenet og huset ved hoveddøren.

 

Jeg fik også en pose med drivtømmer og store flotte kogler med hjem samt endnu en uro med hulsten og drivtømmer og et miniophæng med små hulsten.

 

Drivtømmeret skal pynte i mine krukker med oliventræer, når jeg engang får plantet dem om, og koglerne skal bl.a. toppe krukken ved hoveddøren til efteråret.  Uroen skal ud at hænge i træerne ned mod vandet sammen med de andre uroer.

/Bella

 

Mayas nye øreringe...

 

Da Lene og jeg lavede øreringe til Maya, var vi overbeviste om, at øreringene med creoler var dem hun stenstikkert kunne lide, for vi var meget tro mod udgangspunktet, et par øreringe som hun kunne li'.

Men sådan gik det ikke.  Hun kunne bedst li' øreringene med stjernerne.  Hun kunne også godt lide de blå og hvide ferskvandsperler i creoløreringene, men ikke creolerne.  Nu har vi lavet et nyt par til hende med de samme perler, men med et helt andet udtryk, og nu hængede i ørebøjler.  

Dem kan hun heldigvis li' :-)

/Bella

Strikkede striber -- work in progress...

Mit sommerferie-strikkeprojekt er af den enkle slags.  Det er baseret på rester af højlandsulds fra diverse hækleprojekter (f.eks. dette og dette).  Det er TV-venligt og også velegnet til bilture i det danske sommerland eller forhåbentlig en tur til Oslo.  Vi har ikke været i Oslo siden august sidste år.  Lejligheden trænger uden tvivl til en overhaling med klud og spand, så den er klar til når jeg returnerer i august til semesterstart.

Mit nye strikkeprojekt er et halstørklæde strikket på rundpind i ret.  Endnu et par grunde til at det er enkelt og meget begyndervenligt.  Halstørklædet er inspireret af Annes halstørklæde.

Og "inspireret" er kodeordet her, for jeg gør ikke helt som Anne.  Min rib er 2 x ret, 2 x vrang og 10 cm bred.  Jeg strikker på pind 3, på en rundpind på 40 cm. og mine striber er typisk 10 cm brede, eller så bred som garnresten tillader.

Herudover hæfter jeg ender ved at strikke enderne sammen, dobbelt, ikke så meget pjank her.  Og nemmere bliver det ikke.

For en gangs skyld strikker jeg ikke til mig selv.  Det er et herrehalstørklæde.  Jeg ved ikke hvem der ender med at kaste det om halsen og lade sig lune til vinter.  Anders måske?  Eller min bror?  Eller min nevø, Johannes?  Eller en helt fjerde?  Der er nok at mandlige familiemedlemmer, det skal bare være en som gerne vil ha' det.

/Bella

Igen sæson for pæoner...

 

Lilly har lige været forbi med denne smukke buket pæoner fra haven. 
Smukke og velduftende.  

Sæsonen med haveblomster er såledt indledt med pæoner.

Sædvanen tro kom den første buket pæoner fra min svigermors have, for hun er ualmindelig generøs med blomster fra sin have.

Buketten fra svigermor-Jane var netop afblomstret, da Lilly kom med sin buket.  Det kan man da kalde for god timing. 

 /Bella

Et styk vinterluksus (farvetrappetørklædet)...

 

Farvetrappetørklædet af Ditte Larsen (fra Anna Ancher på pindene-strikkebogen) er blevet færdigt.

Det ser muligvis ikke ud af meget, sådan som det ligger der på køkkenbordet.  Men tag mine ord for gode varer, og tro mig når jeg siger, at her er der tale om et stykke vinterluksus.  

Det er det blødeste, fine strik, som jeg glæder mig til at svøbe mig i til efteråret og vinteren.

Tørklædet er strikket i en tråd silk mohair og en tråd tynd alpaca på pind 3,5.  

Det måler ved blokning 51 x 247 cm, så der er noget at svøbe sig i.

Her ses det efter vask, hvor de fine striber virkelig fornemmes.

Det vejer, alt i alt, efter vask, 271 g. 

/Bella
 

Mayas øreringe...

 

Lene kom forbi i sidste weekend med et ønske om, at vi kiggede på øreringe til Maya.  For Maya har fødselsdag i dag, og Lene ville gerne forkæle hende med håndlavede øreringe.

Vi var udfordret af en viljestræk teenager med bestemte meninger om, hvad hun ville ha', og samtidig ordfattig på hvad netop det var.  Vi blev dog hjulpet på vej med hint om at det skulle være guld og blå perler samt et link til øreringe fra Kobra Copenhagen.   

Med inspiration fra Kobra-øreringene lavede jeg det første par, som er sølv-forgyldte creoler (2,5 cm i diameter) med hvide, lyseblå og mørkeblå runde ferskvandsperler i forskellige størrelser og forgyldte stave -- som jeg også har brugt til øreringe til en norsk kollega.   

Mens jeg lavede øreringene, gik Lene i gang med at designe det næste par øreringe, som er inspireret af øreringe fra Pearl & Pieces med måneferskvandsperler.  Sådan nogle havde jeg ikke, men jeg havde stjerner.  Og stjerner blev det, kombineret med facetslebne rosa og lilla zirkoner og små lyseblå ferskvandsperler i runde sølvforgyldte ørebøjler.

Nu er det bare tilbage at håbe, at øreringene falder i den unge dames smag :-)

/Bella

Lille-Pelle...

 

Vi har desværre været nødt til at sige farvel til vores lille vildkat, Pelle.  

Lille-Pelle, som vi kaldte ham.  Jeg har vist ham frem før, han var så fin med sine smukke blå øjne (se ham her og her).  

Jeg nåede sågar, at forevige ham i fint papirklip, som del af sidste års adventskalenderjulepynt 😻

Lille-Pelle var en tilløben vildkat, som udfyldte tomrummet efter vores tidligere tilløbne gamle hankat, Pelle (haleløs).

Vi kunne ikke røre lille-Pelle, før til allersidst, men måtte blot finde os i at blive hvæst af og slået ud efter.  Men sød var han.

Han boede på den overdækkede terrasse, hvor han fik mad, og hvor han sov.  Han tog virkelig kattekassen til sig.  Den lånte vi af Anders' faster til den gamle Pelle, men han ville hellere indenfor at sove.  

 

Lille-Pelle ville også gerne ind, men han strintede af bare begejstring, så han fik forbud. 

Men Pelle blev syg kort tid før påske.  Han insisterede på at komme ind, og ville allerhelst være under spisebordet i køkkenet.  Så det fik han lov til.  Terrassedøren stod på klem, og han gik ind og ud efter behov, og strintede ikke inde.

 

 

Vi tog hans kasse fra havebordet ind, så han havde en seng han kendte.  

 

Stuen var forbudt område.  Men pludselig havde han sneget sig derind, og så tilpassede vi os 😺🧡

Bedst som vi troede, at han var han i bedring, gik det lynhurtigt den forkerte vej, og dyrlægen kunne ikke gøre andet end at hjælpe ham på vej. 

Nu har han fået fred.

Det er ikke altid, at der er meget at takke coronaen for, men jeg vil alligvel sige tak for, at jeg fik et år hjemme fra Oslo sammen med Pelle.

/Bella

Farvetrappetørklædet skrider fremad...

 

Jeg påbegyndte dette tørklæde i begyndelsen af marts, hvorefter jeg lagde det på køl, eller rettere sagt, lod mig friste af andre kreative projekter.  Men så fik jeg lyst igen😊

Og det er virkelig så fint, at sidde med.  

Jeg strikker i en tråd tynd alpaca og en tråd silk mohair på pind 3,5, og lige så stille tager det form.  Jeg strikker nu på den sidste femtedel.

Opskriften er af Ditte Larsen fra bogen "Anna Ancher på pindene".  Som i øvrigt varmt kan anbefales.

/Bella